I mit sidste indlæg fortalte jeg glædeligt om infrastrukturen i Tyskland. Den viste sig fra sin dårlige side her i weekenden. En pige fra min storebrors årgang, på min skole, blev fredag aften kørt over af et tog. Og blev dræbt. Jeg forstår ikke hvordan det kan ske, for ved alle de togbaner jeg har set, har der været bomme der går ned når toget kommer. Men det må have været anderledes her. Rygtet siger, at hun ikke opdagede toget, og ikke hørte det. Det er ret uhyggeligt. Nok mest for hendes venner som så det ske. Jeg har dog lidt svært ved at sætte mig ind i det. Ved ikke hvem pigen er, og de andre på min årgang virkede ikke særlig påvirkede af det.Emneskift. I skolen har jeg størst problemer med matematik. Niveauet her i rigtig højt i forhold til Danmark. Det har gjort, at jeg nu sidder for mig selv i matematik timerne, og laver opgaver fra 7. klasse. Men det er egentlig kun dejligt. Så kan jeg sidde i pausehallen eller kantinen, og det er egentlig meget hyggeligt. Jeg har gjort drikken "varm kakao" populær på min skole. Købte den en af de første dage, og da jeg er blevet ret gode venner med manden der står i kantinen, lavede han den vildt lækker. Med flødeskum og chokoladedrys og mmm, og det har de andre i min årgang set. I starten varmede de kakaoen i mikrobølgeovnen hver gang, men fordi det er blevet så pupulært, har de nu lavet en masse termokander, så det går let og hurtigt. Jeg behøver ikke andet, end at gå ind af døren til kantinen, og når kantine manden ser mig, står der straks kakao til mig. Så føler man sig da hjemme!
1 kommentar:
Crazy med hende din storebror kendte. Det lyder ellers til du har det godt - jeg savner dig og håbe på en personlig mail i ny og næ selvom det vældig smart med den her blog. :)
Send en kommentar