I går morges er et meget godt billede på hvordan min familie ofte er. Min lillesøsters cykel var til repration, og derfor lånte hun min da hun skulle i skole, for det er den eneste hun kan passe. Jeg skulle så bruge min mors cykel, og hun skulle bruge min fars cykel (for den kan jeg ikke cykle på, og min far bruger alligevel bilen). Jeg har "maddag" hver onsdag, da jeg først skal møde kl. 10 i skolen, så jeg har tid til at lave maden lige før skole (og så varme den når jeg kommer hjem, her spiser vi varm mad kl. 14 hver dag). Derfor var jeg i køkkenet, da min mor kom styrtende ind og sagde, at nu havde min bror taget min fars cykel, som min mor jo skulle bruge. (For min brors cykel var også i stykker, så derfor han han bare spontant taget en anden cykel, da han var sent på den.) Så nu havde min mor ingen, og hun skulle bruge en, for hun skulle til lægen lige om lidt...!? Så prøvede jeg at køle situationen ned, og sagde hun bare kunne låne min (eller jo egentlig hendes egen), for jeg skulle jo først køre i skole om "2 timer eller sådan". Jeg kan ikke huske hvordan jeg sagde det, men min mor forstod det i hvert fald meget bogstaveligt, og kom altså derfor først hjem efter to timer, og der var klokken 20 min efter jeg skulle have mødt i skolen.
Forsøgt at være planlagt, men funktionerer ikke. Meget typisk herhjemme.
Men jeg tager det ikke så tungt (og gjorde det i hvertfald ikke i går), da jeg i de første to timer havde et meget kompliceret fag i skolen: SoWi, så jeg havde intet problem med at komme for sent i skole, med en undskyldende seddel, til min lærer fra min mor, i den ene hånd.
Tyspisk nok var undervisningen i går meget anderledes. Der var en mand fra et forsikringsselskab, som havde overtaget undervisningen fra min normale lærer. Da jeg kom ind i klassen blev jeg meget overrasket over, at Hr. Bartscher ikke var der, og da den nye herre på hurtigt tysk prøvede at forklare mig hvad der skete, forstod jeg ingenting. Af hvad jeg har forstået, så var herren der, for at træne os i, hvordan vi skal snakke, når vi en gang i fremtiden kommer ud til en arbejdsplads og vil søge praktikplads. Derfor skulle en del af os så holde et foredrag om os selv, på tysk, for klassen. Nå ja, og hvis jeg selv skal sige det, så klarede jeg det ret godt. Det synes den flinke herre heldigvis også. Han lyttede dog ikke så meget til hvad jeg sagde, men mere hvordan jeg sagde det. Kropssprog, udstråling osv. Jeg fandt det egentlig rigtig interessant. Som læsere af denne blog måske også har bemærket, så er jeg vild med detaljer (jeg prøver dog at undlade de fleste detaljer her, da jeg ellers kunne skrive mange sider). Det er ikke rigtigt lige gået op for mig selv før, at det er netop det, jeg finder så spændende ved design (som er noget af det der interesserer mig meget). Men da jeg skulle holde det her foredrag om mig selv i går, og skulle forklare om mine interesser, så var der en rød tråd igennem det hele. Det var egentlig ret fedt, og min egen begejstring gjorde jeg fik ekstremt meget energi og selvtillid til resten af dagen!
Billedet forestiller døren på min værelse. Det er et bekendt "Spruch" i Tyskland - "Vejen er målet" - om jeg er enig, ved jeg ikke rigtigt, men det kan man jo så tænke lidt over.
Nå ja, og så i dag da jeg kom hjem fra skole, lå der på mit værelse en plade chokolade til mig. Fra min broder, der ville sige undskyld for det med cyklen. Hvor er han søøøød :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar