onsdag, september 19, 2007

So hier feiern wir in Deutschland!


Ej det passer selvfølgelig ikke, men jeg synes billedet er meget sejt/skræmmende, hvad end det er der er sket...

I dag havde jeg min første prøve i skolen, eller Klausur som det hedder her. Det er måske også min sidste Klausur, da jeg egentlig er fritaget fra prøverne (weee). Derfor betyder det heller ikke noget om jeg har klaret mig godt i dag eller ej. Men det var engelsk Klausur, så jeg syntes næsten jeg blev nødt til at deltage, da alle på min årgang ser mig som den der er bedst til engelsk (jeg tror dog, at det siger mere om deres niveau, end om mit). Vi har to forskellige engelsk lærere, og jeg har heldigvis den gode lærerinde. Den anden lærer snakker eftersigende mere tysk i engelsk timerne end engelsk. Jeg har ikke rigtigt troet på det, indtil jeg her den anden dag, hvor jeg havde en samtale med en veninde fra min årgang. Hun fortalte at de dagen før havde spist pizza og set film i engelsk. Det lyder jo lækkert nok, og jeg spurgte så hvilken film de havde set. "Death Poets Society" var det. Men hun sagde til mig at hun ikke rigtig havde forstået den, og om jeg kunne forklare hvad den handler om, (jeg har nemlig set den et par gange før.) Jeg forklarede - for fair nok - den er måske også lidt svær at forstå på engelsk. Fandt så bare ud af bag efter, at de havde set filmen på tysk. I engelsk timerne! Ej hvor er det typisk. Det siger både noget om tyskerne og deres trang til at synkronisere alle film, og også noget om ham engelsk læreren, som vist hellere skulle have været tysklærer.

Ingen kommentarer: