Stort set hver dag finder jeg noget nyt at skrive om i min blog. Og især også her hvor jeg lige har haft ferie, og har oplevet en del nyt. Men kan ikke rigtigt finde ud af, om min blog skal handle om hvordan jeg har det eller hvad jeg oplever. Altså hvor personelig den egentlig skal være, og derfor bliver den her blog nok også lidt et mix mellem de to ting.
Jeg vendte i mandags hjem fra en uge i Rom. Der har jeg været med hele min skole, da vi har haft 100 års jubilæum, og det blev så fejret med denne rejse. Det var en rigtig god oplevelse, alt i alt. Det har styrket mit sprog, og ikke mindst mine venskaber til de andre unge. Det er meget sjovere at være i skolen nu! Jeg fungerer ret godt med en del af drengene her. En ting kan man sige: De tyske drenge er måske ikke helt så flotte som dem i Danmark. Men hold da op hvor er de søde og venlige!! Med pigerne skifter det lidt imellem hvem jeg snakker med. Kan egentlig pt ikke rigtigt sige hvem jeg er venner med, men jeg tror bare det tager rigtig lang tid før man er fast et sted, og har en gruppe at høre til. Det havde sine fordele og ulemper i Rom. Nogen gange kom det naturligt hvem jeg gik rundt sammen med, spiste sammen med osv. Men ofte skal jeg kæmpe lidt for at have nogen at snakke med og være sammen med, og det er anstrengende, ja, ikke at have en gruppe som man altid bare kan gå over til. Det er desværre noget jeg kan genkende fra Danmark også, og de tanker omkring det gjorde mig i svært dårligt humør, noget af tiden i Rom. Jeg savner tryghed. Men tror nu ikke det har været helt slemt - i hvert fald er mange af de andre, begyndt at snakke om hvor positiv jeg hele tiden er, og at jeg minder om sådan en frisk, ung Pippi Langstrømpe. Hvordan det så end skal forståes!
Det gik op for mig, da jeg kom hjem fra Rom, at jeg faktisk har savnet Warendorf. Jeg er glad for at være her, og jeg tror på, at det her år nok skal komme til at lykkedes, selvom der er mange problemer og sværheder som jeg aldrig har overvejet før. Meget handler om tilpasning, og det er sværere end jeg havde regnet med. Kommer nemt til at føle jeg mister noget af mig selv, ved at lave om på mit liv og mine rutiner og mine interesser. For selvfølgelig kan jeg overleve året her, og tilpasse mig og blive som en tysker. Men spørgsmålet er om det ikke er sjovere at leve end at overleve? Og at leve for mig, har noget at gøre med nogen andre værdier, end de værdier som mange her har. At finde balancen mellem at leve livet og overleve hverdagen, er rigtig svær.
Det gik op for mig rigtig hurtigt i forløbet her, hvor meget det handler om tilpasselse, eller "Anpassung" som det hedder på tysk. Jeg snakkede med en af returneesene om det, den første uge i Hamborg; en ung fyr der har været et år i USA. Kan huske at han blev helt målløs da jeg fortalte om mine tanker, og han begyndte at snakke om at det var rigtig dybt og filosofisk, og jeg tror han blev meget overrasket over mig.
Jeg glæder mig til at mødes med alle returneesene senere på året, og vise dem hvor meget jeg har lært! For er lidt træt af at mange tror jeg er sådan lidt halvdum, bare fordi jeg ikke er så god til at formulere mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar