torsdag, oktober 25, 2007

Podcast auf Deutsch


Nu til lidt om min hverdag.
Jeg er for tiden ved at skifte dele af min hverdag ud. Altså min danske dele ud med tyske dele. En af de største ting jeg har måttet vinke farvel til, er min daglige podcast fra De Sorte Spejdere. Jeg har hørt hver eneste af deres podcast, siden de begyndte på det halløj, og plejer nu at høre min daglige når jeg er ude at løbe, eller køre med mine in-liners. Men nu skal det være slut med det stads, for jeg lærer ikke noget tysk af det, og tænker jo stort set kun på Danmark når jeg hører dem snakke. Jeg har haft en del Skandinavisk-hjemve på det sidste, men det kommer jo sjovt nok kun, når jeg beskæftiger mig med noget skandinavisk, så nu skal det altså UD af min hverdag. Jeg kommer jo alligevel tilbage til det hele om (11-3=) 8 måneder!!!
Altså googlede jeg "deutschland podcast", og kom frem til en genial hjemmeside. Det er noget af det jeg elsker ved Tyskland. Fordi landet er så kæmpe, findes der også noget for en hver smag. Og jeg har nu fundet podcast til folk der gerne vil lære tysk (og engelsk, italiensk, fransk og spansk, for den sags skyld). Det er altså bare rigtig smart! En podcast med tyske nyheder der er læst op l-a-n-g-s-o-m-t og tydeligt, og en podcast hvor tysk slang bliver forklaret, og en podcast fra det tyske livsstils/musik-magasin "Intro" osv osv. En masse lækre sager.
Har netop også lavet mit mailprogram tysktalende og min Handy og iPod snakker naturligvis også tysk :)

I skolen går det for tiden meget bedre med undervisningen. I dag holdte jeg i Sowi timen et foredrag om gruppearbejde i Danmark (på tysk, natürlich). Gik super godt. Pædagogik er også et af mine yndlingsfag, og selvom teksterne er vildt svære, synes jeg at jeg kan følge godt med, for kigger for det meste bare efter på nettet, for nogle mere enkle forklaringer. Biologi har dog ikke ændret sig. Havde sidste fredag bio-test. 9 spørgsmål om celler osv, og jeg kunne ikke svare på et eneste af spørgsmålene... Nå ja, man skal vel heller ikke kunne alt.

Ingen kommentarer: