I weekenden var jeg i Bremen med min Gastmutti og min lillesøster, og vi har besøgt min Gastmuttis søster. Jeg synes det var en god weekend - jeg kan rigtig godt lide min Muttis søster, og jeg følte mig hjemme fra første sekund! Billedet med mig, er mig og så "gademusikanterne" i Bremen, som er fra et kendt eventyr, og det siges at bringe lykke hvis man holder på forbenene ligesom jeg gør her ^^. Og så er der to skilte - et med "Dameparkeringsplads", og et med "Verden", som er en by vi kørte forbi i toget. På et tidspunkt i bilen kørte også forbi et skilt: "Verden - 30 km den vej ->".
Jeg siger aldrig "Mutti" eller "Vater" til min værtsforældre, men har lagt mærke til at jeg alligevel altid omtaler dem som mor og far, når jeg snakker med andre om dem, spøjst.
Kunne godt bruge en at lave lektier med. En anden jeg kunne mødes med hver dag, og gennemgå mine tyske lektier med. Hanna, min lillesøster, sidder hver dag med Vater og laver lektier, og jeg synes bare hun er så flittig! Tror også jeg ville synes det var sjovere at lave mine lektier, hvis jeg havde en at studere med. Synes det er nederen, at der ikke er nogen på mit (lave) niveau. I morgen er der elevsamtaler, og jeg har med vilje ikke givet mine værtsforældre min seddel, for jeg kan ikke se hvad de skal der. Man skriver sig på hvis man vil have en tid, og så kan man snakke med lærerne om hvordan jeg er i timerne, og om mine karaktere osv. Men jeg får jo ikke karaktere i skolen her, og jeg synes ærlig talt ikke mine præstationer i timerne kan bedømmes... Men kom så lige tilfældigvis til at nævne det i dag for mine forældre, at der er "Elternsprechtag" i morgen - og nu vil de også af sted! Det kan jeg ikke forstå, jeg kan ikke se hvad det nytter. Jeg har ikke lyst til at de skal snakke med mine lærere - er det min dårlige samvittighed der snakker?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar