lørdag, november 10, 2007

Die negative Seite

Det tre første måneder her er forløbet rimelig smertefrit. Jeg har ikke haft mange nedturer, men i onsdags så kom al min negativitet pludselig frem. Mandag og tirsdag havde ikke været gode dage, og onsdag var helt håbløs. Sådan føltes det i hvert fald - og det skræmmende mig rigtig meget, at jeg pludselig kunne synes det hele så så sort ud... Jeg tror jeg kom til at tænke lidt for meget. Som konsekvens af det, har jeg valgt at lægge e-mail og MSN kontakt lidt på køl. Jeg ved ikke hvor længe. Jeg synes bare jeg kommer til at sidde og drømme lidt for meget når jeg er på nettet, og det giver bagslag.
Men resultatet er blevet godt. Torsdag og fredag har været to rigtig gode dage! Torsdag startede jeg på mit første kursus - "InDesign" i Münster. Det var rigtig fedt! De to timer fløj af sted - det er lige før jeg vil sige, at jeg har fundet min passion, eller i hvert fald en af mine (mange?) passioner. Jeg glæder mig meget til næste torsdag, håber det bliver lige så vellykket.
I går havde vi efter skole et møde om "Karneval". Jeg er trådt ind som frivillig i karnevalsgruppen, og det er lidt af en udfordring, da jeg aldrig har oplevet et karneval før (andet end samba i Aalborg). Første punkt var at finde et tema, og det var svært. Der var ikke nogen, der rigtigt kunne lide nogle af de temaer der var snak om (heller ikke jeg). Så jeg tænkte, at i stedet for bare at acceptere et eller andet halv-dumt tema, ville jeg prøve selv at foreslå noget. Det blev så "nationaliteter". Altså at man klæder sig ud som en typisk franskmand, dansker, svensker, tysker, brasilianer... Der er masser af muligheder, og jeg tror ikke mange vil komme til at se ens ud. De andre var vilde med mit foreslag (overraskede mig, men på den gode måde). Succes!
Og om aftenen tog jeg med de andre udvekslingsstudenter fra byen i "VooDoo" - Warendorfs disco. Mig, min rumænske veninde, og de tre brasilianske fyre. Det var lidt en nødløsning - jeg har ikke hørt meget godt om VooDoo, men vi havde ikke lige andet at tage os til. Det blev alt andet end nederlag. Jeg mødte nogle rigtig søde typer der. Lige sådan nogen jeg har savnet...
I dag er der "Kneipe Festival" i Warendorf. Dvs der er bands i alle caféer, barer og discos hele natten. Er spændt på hvordan det bliver, jeg håber sjovt!

Ingen kommentarer: