Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen.

Jeg var i et meget underligt humør i går, og besluttede derfor at tage ind til Münster lige efter skole, da jeg havde et kursus derinde om aftenen. Skulle ellers ikke noget specielt andet and at købe lidt julegaver, men tog en tysk bog med, som jeg netop har lånt på biblioteket. Havde sådan lyst til bare at fordybe mig lidt i en anden verden. Efter to timer på Starbucks (ja, det var en god bog), kom der en gammel mand hen til mig. Han spurgte hvorfor jeg sad der med en ordbog og slog ord op sommetider. Forklarede ham så at jeg er dansker, og prøver at lære tysk, fx ved at læse tyske bøger. Det var åbenbart hans stikord, i hvert fald fortalte han så, at han faktisk også rigtig er franskmand, men flyttet til Tyskland - og så var han bare ikke til at stoppe! Han snakkede helt vildt! Om noget med gammel oldnordisk sprog, og en sprogtype i Frankrig, og et foredrag han havde været til om morgenen, og hvad hans sønner talte af forskellige sprog. Puha, min hjerne slog fra, og jeg sad bare og tænkte på hvordan jeg kunne svare igen med et høfligt ”aha”, for at indikere at jeg lyttede. Efter omkring 30 minutter fik jeg dog sagt, at jeg vist også måtte videre. Temaet i mit ”InDesign” kursus den aften, var; farver. Jeg som troede det ikke var et spændende emne! Men jeg har så også fundet ud af, at jeg er meget nem at påvirke med sådan noget. Jeg har pludselig fået så utrolig mange nye interesser, efter jeg er kommet herned, og jeg vil gerne lære noget om dem alle sammen, men det har jeg jo på ingen måde tid til, og derfor bliver det hele lidt overfladisk og uoverskueligt. Kunne godt tænke mig sådan rigtigt at finde ud af hvad der egentlig er mig, og måske snakke med nogen om det, nogen, som der kender mig rigtig godt. Men sådan en person findes der ikke i Tyskland; det synes jeg er svært sommetider.

Jeg fik en post fra min danske familie i tirsdags – 24 pakker til hver dag op til jul! Da jeg fandt ud af hvad det var, begyndte jeg at tude fordi jeg blev så glad og rørt. Så bliver det alligevel lidt dansk-familie-jul her. Jeg troede slet ikke det betød så meget for mig, men det har jeg fundet ud af, at det gør.