
Torsdag får jeg at vide af min norske ven i München, at han har vundet 2 billetter til Spice Girls i Köln. Men da han bor i München er det riiimelig langt at køre til Köln, så han spurgte om ikke min veninde Tine og jeg vil have billetterne. Der skulle ikke meget betænkningstid til - jeg mener - Spice Girls var jo mit absolutte favoritband for 8 år siden! Det er en oplevelse man bare skal have som pige fra 1991. (Især når den er gratis.) Havde ellers afslutning på mit InDesign kursus om aftenen, og det fik jeg så ikke med, lidt ærgerligt. Men jeg tog spontant til Köln, mødtes med Tine, og havde en FED aften! Det var en fantastisk koncert, rigtig fedt show, og jeg kunne huske teksterne på alle sangene, og da de spillede "Wannabee" gik salen helt amok, det var så fedt!!! Helt vildt retro! Jeg ville jo ikke høre musik som deres nu til dags, men det har var som at komme tilbage i 1. klasse og lege man var Spice Girls. Ihh, det var skønt! Ja, jeg kunne snakke længe om den koncert. Og dejligt at se Tine igen.
Men her i morges fik jeg en ond overraskelse. Mine bevægelser på min konto har været forsinkede - altså troede jeg at jeg havde 900 kr, men da jeg kiggede i dag... 0 kr. Og jeg har en hel liste af ting jeg skal betale i januar - jeg kan ikke forstå at 1000 kr ikke rækker om måneden, især når jeg jo ikke køber noget tøj? Som jeg også har snakket med Tine om før, så bliver man i løbet af det her år, nogen gange så desperat, at man gør underlige ting man normalt ikke ville have gjort. I mit tilfælde i dag: Jeg tog de høje støvler på, cyklede ned i byen, og gik ind på min yndlingscafé i Warendorf, og bad om at snakke med chefen. Jeg præsenterede mig selv, sagde at jeg søger et arbejde - og vupti - nu har jeg et arbejde! Aldrig har jeg prøvet noget så nemt! Jeg starter i aften allerede, er meget spændt på hvordan det er, og om alt lykkedes. Krydser fingre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar