Meine Tage wie Träume

I går aftes kom jeg hjem fra nogle dage i Bayern, som var en del af min efterårsferie. Inden da var jeg dog til en koncert i Münster lørdag aften med Menomena, hvilket var en super fed oplevelse. Et band med masser af charme og energi og fantastisk musik! Og aldrig har jeg set et trommeslager så vild! Forhåbentligt ikke sidste gang jeg hører dem live.
























































Søndag kørte min familie og jeg til Bayern, i nærheden af München. Min værtsfars bror bor der, så vi overnattede ved dem indtil onsdag. Mandag var vejret helt fantastisk, og min værtsmor og jeg tog på sightseeing i München. Her er jeg på Maximillianstraße - den dyre gade med Chanel, Gucci, Jil Sander, B&O osv... Så ret kedeligt, men gaden var nu meget flot. Min bror, lillesøster og far tog hen til et stadion for at se Bayern-München træne fodbold, og det var ret vildt for min kære søster, som også fik autografer.








































Senere på dagen mødtes vi med resten af familien og drak en øl i en "biergarten" i München og tog derefter til Oktoberfest. Det er altså noget af en oplevelse. Pladsen er ENORM og så er der bare øl og tyskere over alt. Billedet her er fra et af deres såkaldte "telte". Der er siddepladser til omkring 10.000 mand i hvert telt, og der er omkring 12 telte i alt (et for hvert ølmærke med respekt for sig selv). Når man kommer kl. 13 er alle pladser taget. Jeg synes det er lidt sindssygt, kan ikke få ind i mit hoved, at man kan være så mange mennesker samlet på et sted... Og at det så kan blive ved hver eneste dag i 2 uger. Det er lidt som et stort, uoverskueligt og grimt tivoli, men med en hel anden stemning. Det skal jeg helt klart opleve senere i mit liv, med nogle venner, og så skal vi alle være i Lederhosen og bondekjoler!
Mandag aften brugte jeg på at snakke med min værtsfars brors kone. Deres familie har også en datter på udveksling, men dog i Argentina, og det var meget spændende at høre om.


















Tirsdag havde jeg glædet mig meget til. Sagde "Auf Wiedersehen" til
min familie i München kl 10 om morgenen på hovedbanegården, og havde derefter 13 timer i München til whatever I wanted! Tog først på museum for moderne kunst. Det var fedt, for bygningen var skide flot, og jeg prøvede sådan rigtigt at leve mig ind i den der kultur der er sådan et sted... Det kan diskuteres hvor godt det gik. Men fair nok, det var jo også mit første besøg alene. Og to af de afdelinger jeg allerhelst ville se, nemlig grafik og arkitektur, var lukkede, men afdelingen med design var åben, og den fandt jeg rigtig interessant.











































































Mødtes senere på dagen med Hans, min norske udvekslingsstudentven, som også bor i München. Vi tilbragte resten af dagen sammen, og det var en af de bedste dage jeg har haft her i Tyskland! Vi snakkede tysk sammen hele dagen, for Hans er blevet rigtig dygtig, og det gik faktisk også super godt for mig. Vi var i byen, et smut forbi Oktoberfest, spiste sammen på Hard Rock Café og var om aftenen til koncert et sted der hedder "Orangehouse". Der spillede nemlig to danske bands om aftenen. "I am Bones" og favoritten "Figurines". Vi snakkede med trommeslageren i "I am Bones", som synes det var skidefedt vi var fra Skandinavien også, og jeg prøvede at snakke dansk med ham, men det gik af h... til. Hans og jeg var dog desværre så uheldige at skulle nå et tog kl 23. Vi fik set hele "I am Bones" koncerten, som var rigtig fed, og sjov fordi de unge, fulde, danske musikere prøvede at snakke tysk... Men vi nåede kun 10 minutter af Figurines på grund af det pokkers tog!! (men fik dog heldigvis en t-shirt og et billede med den kære forsanger). Vi lovede hinanden, at det ikke er sidste gang vi har set Figurines live. Jeg prøvede at bilde mig selv ind, at lyden er jo alligevel bedre på CD, men det passer jo ikke; for det er jo fantastisk med koncerter. Der kan man mærke musikken i hele kroppen, og ikke bare i ørene. Det var rigtig nederen at sige farvel til Hans og til München, for jeg havde nogen super dage der.






























































Den første halvdel af onsdag, var for mit vedkommende, præget af dårligt humør og utrolig hjemve. For første gang egentligt. Tror først det var i de her dage, at jeg oplevede hvad sådan et år her handler om. Giv slip på Danmark og indpas dig i Tyskland. Har været vandt til at jeg efter skole her i Tyskland, kunne smutte hjem og tænke dansk, læse mine danske mails og tjekke hvad der sker i DK på nettet, men nu var jeg isoleret fra alt det, og jeg savnede min familie i Odense. Jeg gik nærmest i protest imod det hele, og ville slet ikke snakke eller tænke tysk. Min familie og jeg skulle den aften sove på et hotel i Garmisch i bjergene i Sydtyskland. Vi var derfor ude at vandre som man siger, og det hjalp med frisk luft og motion. Ville heller ikke have mit humør skulle gå ud over min familie, og den sidste tid i Bayern gik derfor helt fint.

Wiedervereinigung

Kom i dag til at tænke på den collage jeg lavede i Danmark for YFU, inden jeg fik min værtsfamilie. Spurgte i dag om min familie stadig har den collage - og jo! Det var en skøn genforening, men også lidt mærkeligt, for jeg kan tydeligt huske alle de tanker jeg havde, da jeg lavede collagen. Jeg ville fx ikke skrive lange sætninger, fordi jeg var bange for at skrive forkert tysk. (Men har dog allerede fundet de første fejl, hehe).
Og så var det jo underligt at sende sådan nogle billeder ud i verden, og nu sidder jeg pludselig her med dem igen. Familie.
I dag havde jeg min første sådan rigtige nedtur i skolen. Synes pludselig ikke længere at det var sjovt at alt var ubekendt, og i dag var dårlig "tysk-dag", dvs. jeg snakkede rigtig slemt tysk og jeg kunne slet ikke forklare mine venner i skolen, hvorfor jeg var i så dårligt humør. Jeg har ikke lyst til at fokusere mere på skolen nu, jeg synes det er for svært. Får heldigvis også ferie i morgen. 3 uger uden onde tyske Sowi-tekster, biologi på tysk og en filosofi-lærer der snakker så langsomt så man falder i søvn. Første del af min ferie starter på lørdag, hvor jeg tager til koncert i Münster med Menomena, og det glæder jeg mig hammer meget til!

So hier feiern wir in Deutschland!

Ej det passer selvfølgelig ikke, men jeg synes billedet er meget sejt/skræmmende, hvad end det er der er sket...

I dag havde jeg min første prøve i skolen, eller Klausur som det hedder her. Det er måske også min sidste Klausur, da jeg egentlig er fritaget fra prøverne (weee). Derfor betyder det heller ikke noget om jeg har klaret mig godt i dag eller ej. Men det var engelsk Klausur, så jeg syntes næsten jeg blev nødt til at deltage, da alle på min årgang ser mig som den der er bedst til engelsk (jeg tror dog, at det siger mere om deres niveau, end om mit). Vi har to forskellige engelsk lærere, og jeg har heldigvis den gode lærerinde. Den anden lærer snakker eftersigende mere tysk i engelsk timerne end engelsk. Jeg har ikke rigtigt troet på det, indtil jeg her den anden dag, hvor jeg havde en samtale med en veninde fra min årgang. Hun fortalte at de dagen før havde spist pizza og set film i engelsk. Det lyder jo lækkert nok, og jeg spurgte så hvilken film de havde set. "Death Poets Society" var det. Men hun sagde til mig at hun ikke rigtig havde forstået den, og om jeg kunne forklare hvad den handler om, (jeg har nemlig set den et par gange før.) Jeg forklarede - for fair nok - den er måske også lidt svær at forstå på engelsk. Fandt så bare ud af bag efter, at de havde set filmen på tysk. I engelsk timerne! Ej hvor er det typisk. Det siger både noget om tyskerne og deres trang til at synkronisere alle film, og også noget om ham engelsk læreren, som vist hellere skulle have været tysklærer.

Die letzten Sommertage

Angående et af mine mål for året, kan jeg da lige fortælle at jeg i går, lørdag, var med i mit første 5 km løb (her i Tyskland). For jeg har løbet i DK før, men det er vist ved at være et par år siden... Så jeg var meget stolt over min tid, den var bedre end forventet. Det var dog 26 onde minutter, uden iPod, med rigtig meget solskin, og med nogen irriterende små tøser der hele tiden prøvede at overhæle mig!!! Puha, men nu er det overstået, og jeg er sikker på det ikke er mit sidste løb. Bliver egentlig lidt bidt af det, og når jeg kan løbe sammen med min far og bror (som klarede det på 17 minutter, grr!) synes jeg egentlig det er en glimrende ting at lave med familien.
Om aftenen var jeg i Münster med to venner - vi ville prøve noget andet end disco, og var derfor på/i en klub der hedder "klup". Rigtig fedt, det sted må jeg besøge igen en anden gang!

Der er gået rygter om, at dagen i dag, vil være den sidste sommerdag i Nordrhein-Westfalen. Derfor tog min familie og jeg i dag på udflugt. Nogen gange, når tyskere forklarer mig et eller andet, som jeg ikke forstår i første forsøg (og andet, og tredje, og...), så plejer jeg bare at smile og nikke og lade som om jeg forstår. Det gør det lettest. Så jeg vidste egentlig ikke rigtigt hvad vi skulle i dag. Gåtur, cafe, bjerge, og måske/måske ikke vandresko, var mine stikord. Vi kørte en halv time væk, til et område med "bjerge". Hmm, det kan diskuteres, jeg vil nok mere beskrive det som en skov med dale og "Kamme", som det hedder på tysk. Eftersom at min mor havde rystet på hovedet over, at min far havde taget vandresko med, regnede jeg med at vi ikke skulle gå så langt. Men det vidste sig at være lidt over 5 km. Det var nu også okay. Vi havde jo et mål, om at nå til en café! Vejret var super skønt og skoven var flot. Den café (Gaststätte?) vi kom til, viste sig at være den café alle tyskere ville til i dag. Det var i hvert fald propfyldt. Caféen var et perfekt eksempel på hvilke fordomme mange danskere har om Tyskland: Masser af øl, æblekage, wurst, buttede bardamer/tjenere, mænd med overskæg, ulækker lugt af friture, saltbrød og tyskere med underlige hatte. De fleste tyskere har egentlig fortalt mig, at disse ting for det meste kun forekommer i Bayern, meeen... Nåh ja, mine forældre købte øl, min lillesøster alkoholfri-øl og jeg købte en is, fordi det ville tage alt for lang tid at bestille en latte. Jeg var overbevidst om at turen hjem ikke var ligeså lang (=at der var en smart genvej), men det var ikke tilfældet. Vi gik derfor tilbage igen, og jeg fik en lang snak med Mutti om alle mine spekulationer angående valg af uddannelse næste år, fremtidsplaner osv... Alt i alt en dejlig tur, og resten af dagen i dag har jeg brugt af at læse Harry Potter 6eren færdig på dansk. Havde egentlig sagt, jeg kun ville læse et kapitel pr. dag, men det er ikke muligt, når det er Harry Potter man læser, det havde jeg lige glemt.

"Umgangssprache"

Endnu en genial side for folk der gerne vil lære tysk (eller tyskere der gerne vil lære engelsk - eigentlich egal...): http://bab.la/de/index.php

Synonymen

..:: For alle der gerne vil lære tysk, er den her hjemmeside genial: http://synonyme.woxikon.de/

Kaos-caotisch

I går morges er et meget godt billede på hvordan min familie ofte er. Min lillesøsters cykel var til repration, og derfor lånte hun min da hun skulle i skole, for det er den eneste hun kan passe. Jeg skulle så bruge min mors cykel, og hun skulle bruge min fars cykel (for den kan jeg ikke cykle på, og min far bruger alligevel bilen). Jeg har "maddag" hver onsdag, da jeg først skal møde kl. 10 i skolen, så jeg har tid til at lave maden lige før skole (og så varme den når jeg kommer hjem, her spiser vi varm mad kl. 14 hver dag). Derfor var jeg i køkkenet, da min mor kom styrtende ind og sagde, at nu havde min bror taget min fars cykel, som min mor jo skulle bruge. (For min brors cykel var også i stykker, så derfor han han bare spontant taget en anden cykel, da han var sent på den.) Så nu havde min mor ingen, og hun skulle bruge en, for hun skulle til lægen lige om lidt...!? Så prøvede jeg at køle situationen ned, og sagde hun bare kunne låne min (eller jo egentlig hendes egen), for jeg skulle jo først køre i skole om "2 timer eller sådan". Jeg kan ikke huske hvordan jeg sagde det, men min mor forstod det i hvert fald meget bogstaveligt, og kom altså derfor først hjem efter to timer, og der var klokken 20 min efter jeg skulle have mødt i skolen.
Forsøgt at være planlagt, men funktionerer ikke. Meget typisk herhjemme.
Men jeg tager det ikke så tungt (og gjorde det i hvertfald ikke i går), da jeg i de første to timer havde et meget kompliceret fag i skolen: SoWi, så jeg havde intet problem med at komme for sent i skole, med en undskyldende seddel, til min lærer fra min mor, i den ene hånd.
Tyspisk nok var undervisningen i går meget anderledes. Der var en mand fra et forsikringsselskab, som havde overtaget undervisningen fra min normale lærer. Da jeg kom ind i klassen blev jeg meget overrasket over, at Hr. Bartscher ikke var der, og da den nye herre på hurtigt tysk prøvede at forklare mig hvad der skete, forstod jeg ingenting. Af hvad jeg har forstået, så var herren der, for at træne os i, hvordan vi skal snakke, når vi en gang i fremtiden kommer ud til en arbejdsplads og vil søge praktikplads. Derfor skulle en del af os så holde et foredrag om os selv, på tysk, for klassen. Nå ja, og hvis jeg selv skal sige det, så klarede jeg det ret godt. Det synes den flinke herre heldigvis også. Han lyttede dog ikke så meget til hvad jeg sagde, men mere hvordan jeg sagde det. Kropssprog, udstråling osv. Jeg fandt det egentlig rigtig interessant. Som læsere af denne blog måske også har bemærket, så er jeg vild med detaljer (jeg prøver dog at undlade de fleste detaljer her, da jeg ellers kunne skrive mange sider). Det er ikke rigtigt lige gået op for mig selv før, at det er netop det, jeg finder så spændende ved design (som er noget af det der interesserer mig meget). Men da jeg skulle holde det her foredrag om mig selv i går, og skulle forklare om mine interesser, så var der en rød tråd igennem det hele. Det var egentlig ret fedt, og min egen begejstring gjorde jeg fik ekstremt meget energi og selvtillid til resten af dagen!

Billedet forestiller døren på min værelse. Det er et bekendt "Spruch" i Tyskland - "Vejen er målet" - om jeg er enig, ved jeg ikke rigtigt, men det kan man jo så tænke lidt over.

Nå ja, og så i dag da jeg kom hjem fra skole, lå der på mit værelse en plade chokolade til mig. Fra min broder, der ville sige undskyld for det med cyklen. Hvor er han søøøød :-)

Der rote Faden

Har haft en sehr schön weekend. Havde lidt nedtur fredag fordi jeg simpelthen syntes mit tysk var så hæsligt, men den her weekend var lige hvad jeg havde brug for. Fredag aften bålede jeg med nogle unge tyskere. En pige fra min årgang havde inviteret mig med. Har ikke snakket så meget med hende, så var lidt spændt på hvordan det ville gå, og hvordan hendes venner var. Det gik heldigvis rigtig godt. Jeg så et stjerneskud for første gang i mit liv, det var ret stort for mig. Mit tysk gik også meget bedre der om aftenen. Det er mere mit niveau at snakke med unge, frem for at sidde i biologi timerne i skolen – for der føler jeg mig virkelig til ingen nytte. Nøj, hvor er det kedeligt. Jeg faldt halvt i søvn i min biologi time i sidste uge, hvilket min lærer opdagede, så fredag skulle han rigtig lige komme med en kommentar: ”Nååh, er du frisk i dag så, hva’?” Jeg er ikke kommet så godt ind på min biologi lærer, og det er jeg ked af, for jeg tror egentlig han er skide dygtig. Der er så meget respekt for lærerne her i Tyskland, og derfor føler jeg mig utrolig slem og uartig, når jeg sommetider glemmer at sige ”De” i stedet siger ”du”, eller hvis jeg roder rundt i grammatikken, ikke forstår de beskeder vi får, eller ikke skriver ned fra tavlen, fordi jeg ikke kan forstå hvad deres krusedulle skrift betyder. Der er heldigvis forskellige lærere, og de fleste er rigtig søde. Er bare ked af det indtryk min biologi lærer nu har fået af hvordan danskere er. Jeg er ikke et godt ekspempel... Undskyld Hr. Nottebaum. (Det er egentlig lidt morsomt med hans efternavn for ”baum” betyder træ, og vi har for tiden om træer i biologi, og ja - det føles som at være med i en Anders And tegneserie, hvor ens navn også har noget at gøre med hvem man er.)

Lørdag var der YFU-treffen i Nordkirchen, en lille by en time væk fra Warendorf. Jeg tror vi var omkring 15-20 unge fra området – udvekslingsstudenter. Fordi vi faktisk er dobbelt så mange, er der også et Tref i dag, - ville ønske jeg også var inviteret der, for det er bare så skønt :) YFU skaber den røde tråd for mig i det her år. Noget af det bedste, for mig personligt, var at møde de unge fra fx Brasilien, Sydafrika og Kina, som aldrig har haft tysk i skolen, og snakker virkelig slemt tysk (forståeligt nok). Det gør at jeg nu ikke føler mig helt så fortabt. Har mødt en sød brasilianer fyr, der også bor i Warendorf. Fik rigtig meget medlidenhed med ham, for han kan virkelig minimalt lidt tysk, og også minimalt lidt engelsk. Puha, så er det altså svært...
Om aftenen var jeg til en koncert i Warendorf, ”Ramasuri Rock Festival”. Næsten alle de skønne unge mennesker fra mit område var der, og det var en super god aften. Igen gik det fantastisk med mit tysk hele aftenen, og jeg er virkelig glad for, at jeg nu kan mærke fremskridt, for det er bare så meget nemmere at snakke med nye folk, når man forstår hvad de siger, og også kan sige lidt selv.
I morges var jeg i kirke med min familie, da min lillesøster har konfirmationsforberedelse, og derfor skulle i kirke med de andre unge i dag. De fleste her er katolikker, men min mor og søskende er evangelister. Jeg har også religionsundervisning i skolen. Overraskende nok, er de fleste af dem jeg snakker godt med også protestantiske. Jeg troede ikke det ville gøre en forskel med religionen, og det kan da også godt være det bare er et tilfælde, men dog alligevel – tankevækkende. Jeg tager hen i kirken igen i aften, med en anden udvekslingsstudent fra min by, en meget energisk pige fra Rumænien. Der er noget ungdoms-koncert halløj, det bliver sikkert ganske godt.
Synes ligesom jeg har fået fornyet energi i den her weekend – det hænger nok sammen med, at jeg har fået snakket så meget med nye folk, det siger vist noget om hvor sundt det er for mig.

Ziele für mein Jahr

Efter min første uge i Hamborg, med de andre europæiske udvekslingsstudenter, følte jeg mig allerede meget mere moden. Jeg synes der var sket en helt masse for mig, på den uge. Mest pga. de andre unge jeg mødte i Hamborg, og så også alle de ting vi havde gennemgået og snakket om. Og da jeg så kom til Warendorf, og var helt alene, så var det som at starte et nyt liv helt forfra. Farvel til et 16 år gammelt liv i Danmark, og goddag til et nyt liv i Warendorf som kun lige var begyndt. Det var ret underligt at skulle starte sådan helt fra ny med en masse ting, og kunne ikke rigtigt finde ud af hvor jeg skulle starte.
Den første lørdag jeg var her, tog jeg med min familie til Münster, den nærliggende storby. De gav mig et par timer for mig selv, hvor jeg kunne udforske byen og butikkerne. Fair nok, tænkte jeg, men havde lyst til noget at drikke, og fandt så en Starbucks. Jeg endte med at blive siddende på caféen i en time eller sådan. Mistede pludselig al min lyst til at kigge på kæde-butikker, og synes alt det i storbyen virkede så overfladisk. Ville gerne finde et godt og kulturelt og ikke-turistet sted, nogle alternative butikker, og nogle hyggelige caféer. Men var jo alene, og min familie kender ikke Münster så godt, og jeg kunne ikke beskrive hvad det var jeg ledte efter. Noget med noget dybe måske.
Derfor endte jeg med blot at kigge på folk og lave absolut ingenting. Kom til at tænkte på en af infodagene med YFU i Danmark, hvor de bad alle os udvekslingsstudenter om at skrive mål for året. "Lære tysk" var min primære mål, og det var jo klart nok, at det var svært at finde på noget, for jeg vidste ikke hvad det var for et sted jeg kom ned til. Og jeg har det sådan med mål, at jeg kan sørme ikke lide at sætte mig et mål, og så ikke nå det. Det skulle være muligt. Min liste blev meget kort. "Dyrk mere sport, skriv julebrev til tysklærerinde, og ha' et lavere tøjbudget".
Som jeg sad der i Münster, kunne jeg pludselig se hvad det skulle til for. For jeg havde virkelig en følelse af at være gået fuldstændig i stå. Blev nødt til at finde noget konkret at koncentrere mig om, frem for kun at have som mål at "lære sproget og ha' et fedt år!".

Nu er jeg her!!! Og her er hermed min officielle liste (bliver måske længere med tiden):

• Vil kunne løbe 10 km i stræk (er allerede begyndt, og er oppe på de 5!)
  
• Blive bedre til at sy (har tilmeldt mig et kursus)
• Købe et grimt tysk turistkrus (overvejer lidt om det skal være et krus fra hver storby jeg besøger? Måske)
• Blive bedre til at tage fotos (vil tilmelde mig et kursus)
• Vil kunne alle de uregelmæssige tyske verber (og der er omkring 150)
  
• Læse Harry Potter 7 på tysk
• Lære at stå på rulleskøjter (køber et par i morgen)
• Vil skrive et brev til min gamle tysklærerinde til jul (på tysk, selvfølgelig)
• Overleve en måned uden mobil (var egentlig ikke et rigtigt mål, men nu hvor jeg har gjort det, synes jeg ligeså godt det kan komme på listen)
• Vil finde ud af præcis hvilken uddannelse/skole jeg vil begynde på næste år
• Vil kunne spille alle sangene i min lillesøsters begynder-klaverbog (har allerede lært at læse noder - wup wup!)
• Vil se Emilie og Tine igen (de skønne piger på billedet :-) )
  

Infrastruktur Teil 2

I mit sidste indlæg fortalte jeg glædeligt om infrastrukturen i Tyskland. Den viste sig fra sin dårlige side her i weekenden. En pige fra min storebrors årgang, på min skole, blev fredag aften kørt over af et tog. Og blev dræbt. Jeg forstår ikke hvordan det kan ske, for ved alle de togbaner jeg har set, har der været bomme der går ned når toget kommer. Men det må have været anderledes her. Rygtet siger, at hun ikke opdagede toget, og ikke hørte det. Det er ret uhyggeligt. Nok mest for hendes venner som så det ske. Jeg har dog lidt svært ved at sætte mig ind i det. Ved ikke hvem pigen er, og de andre på min årgang virkede ikke særlig påvirkede af det.

Emneskift. I skolen har jeg størst problemer med matematik. Niveauet her i rigtig højt i forhold til Danmark. Det har gjort, at jeg nu sidder for mig selv i matematik timerne, og laver opgaver fra 7. klasse. Men det er egentlig kun dejligt. Så kan jeg sidde i pausehallen eller kantinen, og det er egentlig meget hyggeligt. Jeg har gjort drikken "varm kakao" populær på min skole. Købte den en af de første dage, og da jeg er blevet ret gode venner med manden der står i kantinen, lavede han den vildt lækker. Med flødeskum og chokoladedrys og mmm, og det har de andre i min årgang set. I starten varmede de kakaoen i mikrobølgeovnen hver gang, men fordi det er blevet så pupulært, har de nu lavet en masse termokander, så det går let og hurtigt. Jeg behøver ikke andet, end at gå ind af døren til kantinen, og når kantine manden ser mig, står der straks kakao til mig. Så føler man sig da hjemme!

Infrastruktur in Deutschland

Jeg har valgt at min første blog skal handle om tyske toge. Spændende, ja, jeg ved det. Man ser på strækninger på en anden måde her. Da jeg boede i Odense syntes jeg fx at der var rigtig langt til København. 1 time og 20 minutter i tog! Og man skulle over en bro!!! ...Her er det anderledes. Alt hvad man kan nå indenfor tre timer, er egentlig ikke særlig langt væk. Det synes jeg er herligt. Det er også dyrt at køre i tog i Tyskland, men de har så til gengæld rigtig mange forskellige tog-tilbud. Med lidt kloghed og tålmodighed, kan man undgå nogensinde at betale fuld pris for en togrejse. Nogle piger og jeg tog fx til Bielefeld i går, togturen frem og tilbage kostede 5 euro for os hver! (og det er altså en time væk i tog). I efterårsferien kan man i mit bundesland, købe en studiebillet, der gør at man kan køre alt det tog man har lyst til, i to uger i hele Nordrhein-Westfalen for kun 18 euro (135 kr)! Jeg er blevet ret bidt af det der med at rejse, og håber at kunne komme til at rejse en del rundt i løbet af året. Og efter året her også, naturligvis. Har aldrig rigtigt forstået det før, når folk har sagt at de elsker at rejse. Men nu forstår jeg fuldstændig. Og det samme gælder for sprog. Jeg gad ikke rigtigt lære andet end dansk tidligere, men hold da op for en frihed det giver, at kunne snakke andet end dansk og turist engelsk. Har overvejet at begynde på fransk, tage et begynder kursus, men pt. er det vist lidt for meget for mig. For har også fundet ud af hvor svært det er med sprog, og hvor utålmodig jeg er. Må se tiden af, lige nu er tysk det vigtigste.