
Jeg har ikke skrevet så meget i den sidste tid. Det er egentlig ikke fordi der ikke er sket noget. For det er der. En hel masse. Men jeg er nok nået til det punkt hvor jeg ikke lærer så meget mere om landet, og forskellene mellem Tyskland og Danmark. På den anden side – det kunne jo også være folk ville synes det var interessant bare at læse om hvordan det går mig!
Siden sidst har jeg:
... Været en weekend i Köln med mine to danske veninder.
... Været utrolig lidt i skole (sygdom, aflysninger, helligdage...)
... Læst over 1500 sider på tysk! Har fundet en ny yndlingsbogserie.
... Været en weekend i Hamborg for at forberede en YFU-uge for unge tyskere som næste år tager på udveksling i Europa (bla. Dänemark!)
... Været på ”sviptur” i Amsterdam med min familie.
... Været på super sjov ReEntry (afslutningsseminar) med YFU.
... Nydt det fantastiske vejr.
... Og så har jeg netop været en uge i Hamborg. Det var nu tid til at forberede de unge tyskere. Det har været en vildt lærerig, intens, hård og sjov uge. Jeg havde nok ikke forventet at det ville være så emotionelt for mig. Vi har snakket meget om udveksling. Hvad der kan ske, hvad man skal forberede sig på, hvad man kan gøre for at få det bedste ud af året osv. Det meste af tiden var det rigtig sjovt og fedt at møde de unge der tager af sted. Men det gik op for mig, at de ting vi snakkede om, stadigvæk er sindssygt relevante for mig.
Jeg havde nogle store spørgsmål at overveje i de dage.
Noget af det bedste ved ugen, var vores daglige ”Feedback”. Det havde vi 3-4 gange om dagen. Evaluering af hvordan det forskellige grupper havde arbejdet og om vi havde præsteret hvad vi ville. Det var vildt fedt, for det betød også, at hvis der var noget jeg var utilfreds med, kunne jeg sige det, og hvis folk var utilfredse med mig, kunne jeg være sikker på de ville sige det til mig. Det gjorde atmosfæren rigtig god og ærlig.
Det her billede har vist allerede vundet prisen for at være mit yndlingsbillede ud af alle dem jeg har taget i år. Det skildre min begejstring for Tysklands størrelse og muligheder rigtig godt. Man skal ikke mere end bare at hoppe i et tog, og så kan man komme ud og opleve Europa!
1 kommentar:
Jeg skal vist ikke glæde mig for meget til, du kommer hjem. For du er nok hurtigt på vej ud igen :-)
Send en kommentar