Verabschieden mit Schuhen und Freunden

Så er der kun en uge til at jeg tager af sted nu. Var med YFU i Münster i går for en sidste gang. Det var godt nok noget surt at sige farvel. Og når jeg tænker på hvor mange gange jeg skal sige farvel i løbet af næste uge får jeg det ikke ligefrem bedre... Nå, men så må jeg jo lade være med at tænke på det.
Min bedste ven sagde til mig i går at han og min anden veninde snakker om at besøge mig i slutningen af sommeren - i stedet for at vente helt til vinter. Jeg ved ikke om det virkelig kommer til at ske, men tanken gjorde mig bare så glad! Min familie OG mine bedste venner på en gang!!!
... Som man siger på tysk; "Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen", hvilket betyder noget i retningen af, at et hvert menneske er "afhængigt" af at have håb, ellers går det ikke videre. Det er derfor jeg bliver nødt til at sige "Ja, selvfølgelig ses vi igen!" til mine venner, ellers ville jeg jo aldrig kunne rejse væk.

Jeg var nede på skaterpladsen i dag, hvor en af mine venner vidste mig sådan et stort træ, hvor der er skatersko oppe i trækronen. Det er alle de sko som skaterne har slidt op - dem kaster de op i træet, og der var vildt mange. Det mindede mig om de "suttetræer" vi har i Danmark, hvor de små børn hænger deres sutter på når de er færdige med dem. Sødt!