Længere indlæg i dag. Men har heller ikke skrevet de sidste uger. Så det må gå lige op.
På mange punkter synes jeg, at forskellene mellem Danmark og Tyskland er, at Danmark er mere moderne.
I Tyskland skriver de fx ”Klausure”, som er en slags skriftlig prøve på en varighed af ca. 1 time og 30 minutter, som de har i hvert fag 2-4 gange om året. Det underlige ved disse prøver, synes jeg, er at alle elever på skolen skal skrive de her klausure – i hånden! Uden computer! Boah, hvis det skulle være sådan i Danmark, at vi skulle skrive alt i hånden, ejjj... Har snakket med nogle forskellige om hvorfor det er sådan, og min Mutti mente fx: ”Jamen hvis eleverne skriver på computeren, bruger de jo stavekontrollen i Wordprogrammet!” Men hvorfor må de ikke det?, tænker jeg så. Det er jo alligevel sådan det fungerer ude i den virkelige verden. Der har man da også en ordbog og en computer. Eller er det kun i Danmark? Jeg læste en
undersøgelse på nettet i går, som handler om at Danmark er det land i EU, hvor lærerne bruger computeren mest i undervisningen.
Og så er der det med latin i skolen, som man jo kun kan få på gymnasiet i Danmark, og i hvert fald ikke i folkeskolen. Men der må jeg så sige, at det ville jeg ønske vi havde i Danmark noget mere. Det er så praktisk bla at kunne grammatiske latinske betegnelser, og at vide lidt om hvordan vores sprog er opbygget. Eller hvad? Jeg synes det er spændende. Men jeg er også lidt en sprog/grammatiknørd.
Et tredje punkt hvor tyskerne også er ”gammeldags”... Piger og drenge på ikke sove på samme værelse. Nogle af mine veninder må først når de bliver 18. Jeg ved godt det er sådan i USA også, sikkert meget ”slemmere” – men i Tyskland...? På det punkt kan man virkelig også mærke forskel på YFU i Danmark og YFU i Tyskland. På vores introweekend i Danmark sov vi alle på forskellige værelser, blandet med piger og drenge. Og på min introuge i Hamborg var der rene pige- og drengeværelser, og vi blev på første dag gjort opmærksom på, at det ikke var lovligt at sove i andre senge end sin egen.
Og så er der selvfølgelig det næsten mest relevante til tema: At man tiltaler folk med ”De”, blandt andet lærerne, og i det hele taget alle voksne mennesker som man ikke kender så godt. Det tog mig en del tid at lære, men nu er det helt indprentet. Jeg synes det er fedt. Jeg kan godt lide at købe ind i en butik hvor jeg bliver tiltalt med De, for jeg føler mig meget mere voksen, fornuftig og respekteret. Jeg ringede hjem til min gamle skole i Odense for et par uger siden, da jeg ville have snakket med en lærer derfra, men det var vores sekretær der tog telefonen. Jeg ville lige teste hvordan det gik med at sige ”De” til hende. Det gik helt i koks. Da jeg sagde: ”Skal jeg så bare ringe til Deres nummer en gang til?” forstod hun mig ikke: ”Hvem? Hvad? Hvem vil du ringe til?” – ”Deres nummer”, gentog jeg så, en smule stædigt. Hun spurgte mig også om jeg var mor til en elev på skolen. Så – selvom jeg egentlig efter et par måneder i Tyskland, havde besluttet mig for at jeg også vil sige ”De” til fremmede i Danmark når jeg kommer hjem, tror jeg nu alligevel ikke det fungere. Det bliver jeg vist nødt til at lade blive i Tyskland.
Og så vil jeg også vove at påstå, at Danmark er mere demokratisk. Det føles i hvert fald sådan. Har i de sidste par dage læst en del dokumenter omkring gymnasiereformen, altså den i Danmark, og der bliver lagt meget vægt på at ”... fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat”. Jeg savner sådan at have en god diskussion med min klasse eller min lærer.
Nogen gange glæder jeg mig bare helt vildt til at komme hjem til gode, gamle (men alligevel moderne), demokratiske og fornuftige Danmark. Hvor jeg kan sige min mening og folk vil diskutere og ikke lukker af med sådan nogle konservative ”fordi sådan er det bare (og har det altid været)”-begrundelser.
