Tatsächlich!

Der er meget udenadslære i Tyskland, hvilket jeg egentlig har været lidt træt af, fordi det betyder mindre selvstændig tænkning og anden måde at lære på. Selv de 18 årige elever sidder og terper franske og latinske gloser, fordi de i næste time har "Vokabeltest"(/glosetest?). Ja, se jeg kender ikke en gang det danske ord for det, for jeg tror ikke det er noget vi har i Danmark. Kan i hvert fald ikke huske, at jeg nogensinde har skulle lære 20 engelske eller tyske ord udenad, for så at kunne skrive dem ned på papir i skolen dagen efter.
Men én ting har jeg lært af det: Du bliver bedre, hvis du øver dig. Det lyder så enkelt, men det er ikke gået op for mig før. Her har næsten alle elever "lektiehjælp" efter skole i de fag hvor de ikke er så stærke, indtil de har forbedret deres karakterer (som de også får ligefra... 4. klasse eller noget i den stil).
Af en eller anden grund har jeg altid tænkt, at enten så kunne jeg, eller også kunne jeg ikke. Jeg tror det er derfor, at jeg har givet op i fx de naturvidenskabelige fag - jeg har simpelthen ikke troet på at jeg nogensinde ville kunne lære det, hvis ikke det allerede lå til mig. Jeg ved ikke om jeg bare har haft det for nemt igennem min skoletid?
I hvert fald er jeg begyndt at prakatisere det nu. Det med at terpe. Det med at gentage ting så mange gange, at de til sidst sidder på rygraden. Blandt andet med grammatikken og når jeg vil lære nye ord. Men også med mit klaverspil. I løbet af sidste uge har jeg øvet en halv time om dagen i stedet for kun 15 minutter - og jeg kan mærke en forskel! Hvorfor er det først gået op for mig i en alder af 16 år?
Er hermed givet videre!

Ansatzweise verliebt in die Grammatik

I tirsdags fik jeg min første tyske klausur tilbage. Rettet for fejl og med kommentarer. Det var en sejr for mig, da fejlene var minimale, og for det meste bare bestod af kommafejl (og tysk komma har jeg jo aldrig lært). Jeg siger jer - jeg har været høj over den klausur lige siden jeg fik den tilbage!
Havde skrevet om mit yndlingsemne - skole i DK sammenlignet med skole her. Min lærerinde syntes rigtig godt om hvad jeg har skrevet, og lod min skoleinspektør læse stilen også.
Der var kun en ting der undrede folk. Nemlig at jeg skriver med "trykskrift", altså ingen sammenhængende og fin skråskrift. "Tager det ikke lang tid at skrive så?", har min værtsmor spurgt. Og jo, det gør det, men så røg det ud af munden på mig, at jeg aldrig havde lært det, og at grunden til det var, at jeg ikke har brug for at kunne det, fordi vi altid skriver på computer. Også på UNI hvor jeg forestiller mig, at de studerende har deres bærbare computere med til forlæsningerne.
Men - og nu kommer mit spørgsmål til jer danskere - har jeg talt over mig? Eller har man i Danmark virkelig ikke brug for at kunne skønskrift? Jeg kan huske vi engang lærte det i folkeskolen, men af en eller anden grund blev det også afskaffet igen. Jeg mener: Når jeg bare sådan skriver for mig selv, kan jeg godt skrive sammenhængende, men det ser så grimt ud, at aldrig ville give sådan en tekst til min lærer.

Billedet er fra Münster. More to come!