Verabschieden mit Schuhen und Freunden

Så er der kun en uge til at jeg tager af sted nu. Var med YFU i Münster i går for en sidste gang. Det var godt nok noget surt at sige farvel. Og når jeg tænker på hvor mange gange jeg skal sige farvel i løbet af næste uge får jeg det ikke ligefrem bedre... Nå, men så må jeg jo lade være med at tænke på det.
Min bedste ven sagde til mig i går at han og min anden veninde snakker om at besøge mig i slutningen af sommeren - i stedet for at vente helt til vinter. Jeg ved ikke om det virkelig kommer til at ske, men tanken gjorde mig bare så glad! Min familie OG mine bedste venner på en gang!!!
... Som man siger på tysk; "Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen", hvilket betyder noget i retningen af, at et hvert menneske er "afhængigt" af at have håb, ellers går det ikke videre. Det er derfor jeg bliver nødt til at sige "Ja, selvfølgelig ses vi igen!" til mine venner, ellers ville jeg jo aldrig kunne rejse væk.

Jeg var nede på skaterpladsen i dag, hvor en af mine venner vidste mig sådan et stort træ, hvor der er skatersko oppe i trækronen. Det er alle de sko som skaterne har slidt op - dem kaster de op i træet, og der var vildt mange. Det mindede mig om de "suttetræer" vi har i Danmark, hvor de små børn hænger deres sutter på når de er færdige med dem. Sødt!

Halt die Ohren steif!

Lige for tiden kredser alt om hjemrejsen.
Jeg har netop været to uger i praktik ved et reklamebureau. Men det er faktisk først nu - nu hvor jeg bliver nødt til at oversætte ordet "Werbeagentur" - at det går op for mig, at det var et reklamebureau. Jeg troede det var grafiske designere. Nå, det er i hvert fald det jeg har lavet der! Jeg har udarbejdet en bog om mit udvekslingsophold. Med masser af fotos! Og så lidt tekster hist og her (bare rolig - både på tysk og dansk) + billetter fra de forskellige ting jeg har oplevet i løbet af året. Det var både sjovt og underligt at tænke tilbage på alt hvad der er sket.
For hold da op hvor er der sket meget i løbet af det her år !!!
Hvordan mon det bliver at komme hjem til en hverdag i Odense? Hvor der ikke hver anden uge, er nogen fra YFU der bekymre sig om mig? Uden de tyske toge, de mange rejser, seminarene og det der pustede liv i min hverdag her? (retoriske spørgsmål)
På den anden side glæder jeg mig vildt til at få en rigtig hverdag, hvor tingene er... hvad skal man sige... "vigtigere"! Hvor skolen ikke længere er et "friår", men hvor det begynder at blive mere alvorligt. Glæder mig til at kunne blande mig igen. Blande mig i familien, i skolen, i alt hvad der omgår mig.

Ach, og så synes jeg det er så underligt at skrive på dansk - det der med at skrive ud fra en følelse af hvad der lyder rigtigt. På tysk er jeg vandt til at tænke i regler og grammatik hele tiden - på dansk er jeg konstant i tvivl om jeg formulerer mig rigtigt?

VBT, Goies, Teamers und Feedback

Jeg har ikke skrevet så meget i den sidste tid. Det er egentlig ikke fordi der ikke er sket noget. For det er der. En hel masse. Men jeg er nok nået til det punkt hvor jeg ikke lærer så meget mere om landet, og forskellene mellem Tyskland og Danmark. På den anden side – det kunne jo også være folk ville synes det var interessant bare at læse om hvordan det går mig!
Siden sidst har jeg:
... Været en weekend i Köln med mine to danske veninder.
... Været utrolig lidt i skole (sygdom, aflysninger, helligdage...)
... Læst over 1500 sider på tysk! Har fundet en ny yndlingsbogserie.
... Været en weekend i Hamborg for at forberede en YFU-uge for unge tyskere som næste år tager på udveksling i Europa (bla. Dänemark!)
... Været på ”sviptur” i Amsterdam med min familie.
... Været på super sjov ReEntry (afslutningsseminar) med YFU.
... Nydt det fantastiske vejr.
... Og så har jeg netop været en uge i Hamborg. Det var nu tid til at forberede de unge tyskere. Det har været en vildt lærerig, intens, hård og sjov uge. Jeg havde nok ikke forventet at det ville være så emotionelt for mig. Vi har snakket meget om udveksling. Hvad der kan ske, hvad man skal forberede sig på, hvad man kan gøre for at få det bedste ud af året osv. Det meste af tiden var det rigtig sjovt og fedt at møde de unge der tager af sted. Men det gik op for mig, at de ting vi snakkede om, stadigvæk er sindssygt relevante for mig.
Jeg havde nogle store spørgsmål at overveje i de dage.
Noget af det bedste ved ugen, var vores daglige ”Feedback”. Det havde vi 3-4 gange om dagen. Evaluering af hvordan det forskellige grupper havde arbejdet og om vi havde præsteret hvad vi ville. Det var vildt fedt, for det betød også, at hvis der var noget jeg var utilfreds med, kunne jeg sige det, og hvis folk var utilfredse med mig, kunne jeg være sikker på de ville sige det til mig. Det gjorde atmosfæren rigtig god og ærlig.

Det her billede har vist allerede vundet prisen for at være mit yndlingsbillede ud af alle dem jeg har taget i år. Det skildre min begejstring for Tysklands størrelse og muligheder rigtig godt. Man skal ikke mere end bare at hoppe i et tog, og så kan man komme ud og opleve Europa!