Anne Stensgaard

Verabschieden mit Schuhen und Freunden

2008-06-19T21:10:00.004+02:00

Så er der kun en uge til at jeg tager af sted nu. Var med YFU i Münster i går for en sidste gang. Det var godt nok noget surt at sige farvel. Og når jeg tænker på hvor mange gange jeg skal sige farvel i løbet af næste uge får jeg det ikke ligefrem bedre... Nå, men så må jeg jo lade være med at tænke på det.
Min bedste ven sagde til mig i går at han og min anden veninde snakker om at besøge mig i slutningen af sommeren - i stedet for at vente helt til vinter. Jeg ved ikke om det virkelig kommer til at ske, men tanken gjorde mig bare så glad! Min familie OG mine bedste venner på en gang!!!
... Som man siger på tysk; "Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen", hvilket betyder noget i retningen af, at et hvert menneske er "afhængigt" af at have håb, ellers går det ikke videre. Det er derfor jeg bliver nødt til at sige "Ja, selvfølgelig ses vi igen!" til mine venner, ellers ville jeg jo aldrig kunne rejse væk.

Jeg var nede på skaterpladsen i dag, hvor en af mine venner vidste mig sådan et stort træ, hvor der er skatersko oppe i trækronen. Det er alle de sko som skaterne har slidt op - dem kaster de op i træet, og der var vildt mange. Det mindede mig om de "suttetræer" vi har i Danmark, hvor de små børn hænger deres sutter på når de er færdige med dem. Sødt!

Halt die Ohren steif!

2008-06-14T11:51:00.004+02:00

Lige for tiden kredser alt om hjemrejsen.
Jeg har netop været to uger i praktik ved et reklamebureau. Men det er faktisk først nu - nu hvor jeg bliver nødt til at oversætte ordet "Werbeagentur" - at det går op for mig, at det var et reklamebureau. Jeg troede det var grafiske designere. Nå, det er i hvert fald det jeg har lavet der! Jeg har udarbejdet en bog om mit udvekslingsophold. Med masser af fotos! Og så lidt tekster hist og her (bare rolig - både på tysk og dansk) + billetter fra de forskellige ting jeg har oplevet i løbet af året. Det var både sjovt og underligt at tænke tilbage på alt hvad der er sket.
For hold da op hvor er der sket meget i løbet af det her år !!!
Hvordan mon det bliver at komme hjem til en hverdag i Odense? Hvor der ikke hver anden uge, er nogen fra YFU der bekymre sig om mig? Uden de tyske toge, de mange rejser, seminarene og det der pustede liv i min hverdag her? (retoriske spørgsmål)
På den anden side glæder jeg mig vildt til at få en rigtig hverdag, hvor tingene er... hvad skal man sige... "vigtigere"! Hvor skolen ikke længere er et "friår", men hvor det begynder at blive mere alvorligt. Glæder mig til at kunne blande mig igen. Blande mig i familien, i skolen, i alt hvad der omgår mig.

Ach, og så synes jeg det er så underligt at skrive på dansk - det der med at skrive ud fra en følelse af hvad der lyder rigtigt. På tysk er jeg vandt til at tænke i regler og grammatik hele tiden - på dansk er jeg konstant i tvivl om jeg formulerer mig rigtigt?

VBT, Goies, Teamers und Feedback

2008-06-02T13:56:00.003+02:00

Jeg har ikke skrevet så meget i den sidste tid. Det er egentlig ikke fordi der ikke er sket noget. For det er der. En hel masse. Men jeg er nok nået til det punkt hvor jeg ikke lærer så meget mere om landet, og forskellene mellem Tyskland og Danmark. På den anden side – det kunne jo også være folk ville synes det var interessant bare at læse om hvordan det går mig!
Siden sidst har jeg:
... Været en weekend i Köln med mine to danske veninder.
... Været utrolig lidt i skole (sygdom, aflysninger, helligdage...)
... Læst over 1500 sider på tysk! Har fundet en ny yndlingsbogserie.
... Været en weekend i Hamborg for at forberede en YFU-uge for unge tyskere som næste år tager på udveksling i Europa (bla. Dänemark!)
... Været på ”sviptur” i Amsterdam med min familie.
... Været på super sjov ReEntry (afslutningsseminar) med YFU.
... Nydt det fantastiske vejr.
... Og så har jeg netop været en uge i Hamborg. Det var nu tid til at forberede de unge tyskere. Det har været en vildt lærerig, intens, hård og sjov uge. Jeg havde nok ikke forventet at det ville være så emotionelt for mig. Vi har snakket meget om udveksling. Hvad der kan ske, hvad man skal forberede sig på, hvad man kan gøre for at få det bedste ud af året osv. Det meste af tiden var det rigtig sjovt og fedt at møde de unge der tager af sted. Men det gik op for mig, at de ting vi snakkede om, stadigvæk er sindssygt relevante for mig.
Jeg havde nogle store spørgsmål at overveje i de dage.
Noget af det bedste ved ugen, var vores daglige ”Feedback”. Det havde vi 3-4 gange om dagen. Evaluering af hvordan det forskellige grupper havde arbejdet og om vi havde præsteret hvad vi ville. Det var vildt fedt, for det betød også, at hvis der var noget jeg var utilfreds med, kunne jeg sige det, og hvis folk var utilfredse med mig, kunne jeg være sikker på de ville sige det til mig. Det gjorde atmosfæren rigtig god og ærlig.

Det her billede har vist allerede vundet prisen for at være mit yndlingsbillede ud af alle dem jeg har taget i år. Det skildre min begejstring for Tysklands størrelse og muligheder rigtig godt. Man skal ikke mere end bare at hoppe i et tog, og så kan man komme ud og opleve Europa!

Tatsächlich!

2008-04-22T20:12:00.005+02:00

Der er meget udenadslære i Tyskland, hvilket jeg egentlig har været lidt træt af, fordi det betyder mindre selvstændig tænkning og anden måde at lære på. Selv de 18 årige elever sidder og terper franske og latinske gloser, fordi de i næste time har "Vokabeltest"(/glosetest?). Ja, se jeg kender ikke en gang det danske ord for det, for jeg tror ikke det er noget vi har i Danmark. Kan i hvert fald ikke huske, at jeg nogensinde har skulle lære 20 engelske eller tyske ord udenad, for så at kunne skrive dem ned på papir i skolen dagen efter.
Men én ting har jeg lært af det: Du bliver bedre, hvis du øver dig. Det lyder så enkelt, men det er ikke gået op for mig før. Her har næsten alle elever "lektiehjælp" efter skole i de fag hvor de ikke er så stærke, indtil de har forbedret deres karakterer (som de også får ligefra... 4. klasse eller noget i den stil).
Af en eller anden grund har jeg altid tænkt, at enten så kunne jeg, eller også kunne jeg ikke. Jeg tror det er derfor, at jeg har givet op i fx de naturvidenskabelige fag - jeg har simpelthen ikke troet på at jeg nogensinde ville kunne lære det, hvis ikke det allerede lå til mig. Jeg ved ikke om jeg bare har haft det for nemt igennem min skoletid?
I hvert fald er jeg begyndt at prakatisere det nu. Det med at terpe. Det med at gentage ting så mange gange, at de til sidst sidder på rygraden. Blandt andet med grammatikken og når jeg vil lære nye ord. Men også med mit klaverspil. I løbet af sidste uge har jeg øvet en halv time om dagen i stedet for kun 15 minutter - og jeg kan mærke en forskel! Hvorfor er det først gået op for mig i en alder af 16 år?
Er hermed givet videre!

Ansatzweise verliebt in die Grammatik

2008-04-10T08:32:00.006+02:00

I tirsdags fik jeg min første tyske klausur tilbage. Rettet for fejl og med kommentarer. Det var en sejr for mig, da fejlene var minimale, og for det meste bare bestod af kommafejl (og tysk komma har jeg jo aldrig lært). Jeg siger jer - jeg har været høj over den klausur lige siden jeg fik den tilbage!
Havde skrevet om mit yndlingsemne - skole i DK sammenlignet med skole her. Min lærerinde syntes rigtig godt om hvad jeg har skrevet, og lod min skoleinspektør læse stilen også.
Der var kun en ting der undrede folk. Nemlig at jeg skriver med "trykskrift", altså ingen sammenhængende og fin skråskrift. "Tager det ikke lang tid at skrive så?", har min værtsmor spurgt. Og jo, det gør det, men så røg det ud af munden på mig, at jeg aldrig havde lært det, og at grunden til det var, at jeg ikke har brug for at kunne det, fordi vi altid skriver på computer. Også på UNI hvor jeg forestiller mig, at de studerende har deres bærbare computere med til forlæsningerne.
Men - og nu kommer mit spørgsmål til jer danskere - har jeg talt over mig? Eller har man i Danmark virkelig ikke brug for at kunne skønskrift? Jeg kan huske vi engang lærte det i folkeskolen, men af en eller anden grund blev det også afskaffet igen. Jeg mener: Når jeg bare sådan skriver for mig selv, kan jeg godt skrive sammenhængende, men det ser så grimt ud, at aldrig ville give sådan en tekst til min lærer.

Billedet er fra Münster. More to come!

Zu reich (Zürich)

2008-03-27T18:08:00.004+01:00

Jeg er lige nu midt i to ugers påskeferie. Den første uge af ferien har jeg været i Zürich og besøge Nicholas som jeg har lært at kende igennem YFU. Han er på udvekslings i byen. Har set meget frem til at se Zürich, og jeg er på ingen måde skuffet! Det er en utrolig flot by, efter min mening. Men også meget dyr. Falafel koster fx det dobbelte af hvad falafel koster i Tyskland. Dog fandt jeg en billig ting - fotoautomater. 14 kr for 4 fotos! (Ret vildt, sammenlignet med de 75 kr i Danmark, og de 35 kr i Tyskland.)
Det slog mig hvor mange rige mennesker der var at se over alt (at dømme efter deres utroligt elegante udseende og dyre mærkevarer). Hør også dette citat jeg fandt på turengaartil.dk's hjemmeside: ""Zu reich" stod der malet i farvestrålende graffiti på bymurene i midten af 1990’erne ved ankomsten til Zürichs Hovedbanegård. Det passer stadig på byen, hvis man ser på beboernes gennemsnitsindkomst." (Zu reich = for rig) Jeg synes dog alligevel at byen helt klart er et besøg værd - og det undrede mig lidt, da jeg læste at Zürich er blevet kåret til Europas anden kedeligste by! Men jeg var nok også meget imponeret af byens udseende - prøv at se det billede her, prøv at se alle tagene, og søen og bjergene i baggrunden! ... Wow.
Havde forresten også troet jeg ville kunne forstå sproget i Zürcih - det er jo tysk. Men det kunne jeg ikke. Det lød som svenskere der prøvede at snakke tysk. Meget underligt.

Jeg ville dog ønske jeg havde haft et bedre kamera med til Zürich. Det havde jeg i dag da jeg var i Münster. En af mine venner er meget interesseret i fotografi, og han tog med mig til byen for at fotografere mine yndlingssteder (som et slags minde fra byen). Det kriblede helt i mine fingre at have så smart et kamera i hænderne! Glæd jer til at se resultatet!

Heute habe ich mich beteiligt!

2008-03-07T17:32:00.003+01:00

I starten af året havde jeg ret svært ved at huske at sige ”De” til lærerne, og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt ”du”, og er blevet rettet af de andre elver. En gang i pædagogiktimen havde vi en snak om det. Folk var ret overraskede over at jeg ikke var vandt til det, og spurgte om jeg så ikke havde noget respekt overfor mine lærere. Jeg forklarede det med, at vi har et meget anderledes forhold til vores lærere, og at vi ofte mere ser dem som en slags ældre ”venner”.
Og i går i pædagogiktimen så vi en udsendelse om ”læring og motivation” med speciel fokus på det tyske skolesystem. Som eksempel for ”et bedre skolesystem” havde de lavet et klip med den svenske skole (som jeg må indrømme faktisk lyder rigtig god). Indledningsreplikken var noget i stil med: ”For i Sverige ser eleverne nemlig mere deres lærere som deres venner...”.
Lige efter tysk grammatik, er det tyske og danske skolesystem, og skolesystemer i al almindelighed, nok også noget af det jeg har tænkt allermest på i løbet af året! En af mine veninder fra årgangen var for et par uger siden med skolen nogle dage i Sverige, da min skole overvejer at organisere skoleudveksling der, og derfor havde brug for nogle folk der kunne tage til Sverige og planlægge det. Hun var også ret fascineret af den skole hun besøgte, og synes det hele var meget mere ”moderne og afslappet”. Skandinavien, Skandinavien :-)
Tror forresten det er lykkes mig at slutte endeligt fred med min føromtalte biologilærer. I dag skulle vi bage brød, da vi skulle lære noget om gær og hævning osv. Det var lidt kaotisk - men så var jeg på pletten! For er der noget jeg har lært af min mor i Danmark, så er det hvor varmt vandet skal være når gæren skal i, og hvordan man ælter en dej godt sammen. Det fik jeg respekt for, også selvom det ikke har så meget at gøre med, hvor meget jeg ved om biologi.

Man trifft sich immer zweimal im Leben

2008-02-28T17:14:00.008+01:00

Billeder fra Berlin! Byen var ikke helt som forventet, kan egentlig ikke rigtigt forstå den hype der er omkring den, men måske man bare skal kende den bedre. Det var en super god uge, men den slår nu ikke introugen i Hamburg.
Nogle af billederne kræver måske en forklaring... Nummer 1 er fra S-Bahn, hvor vi alle leger en af YFUs mange lege (dvs. bevæge sig underligt og syge højt på tysk). Billede nummer 4, er en tekst fra en pige fra Kina. Jeg synes det er utrolig sjovt at se, at det ord som "lahm" bliver oversat til "lam" på dansk, men et mærkeligt (og uforståeligt, for mig) tegn på kinesisk!
Billede 5 er et skilt med nogle af Berlins venskabsbyer. Læg mærke til Gladsaxe :-)
Det sidste billede har ikke så meget med Berlin at gøre, det er egentlig fra min første uge i Hamborg (her på billedet sammen med en pige fra Finnland og en fyr fra Norge). Vi mødtes alle tre den lørdag jeg tog hjem fra Berlin. Einfach prima!

Det var måske lidt naivt at tro, at ugen med YFU i Berlin ville blive en uge helt uden snak om fremtid og skole. Det var der selvfølgelig en masse af. Jeg ved ikke rigtigt om det var positivt eller negativt. Jeg blev i ret dårligt humør over det, men det er på den anden side meget godt at snakke om.
I dag skrev jeg min tyske klausur nummer 2 med. Det var i pædagogik, og gik heldigvis meget bedre end forventet. Jeg skal også skrive klausur i faget "tysk" på tirsdag, og har fået min lærerinde til at lave en speciel opgave til mig, så jeg er meget spændt.
Og angående skolen i Danmark, har jeg fundet tre forskellige artikler på politiken.dk, som understøtter mine tanker om skolen rigtig godt. Der er vist ikke en skole i Danmark som vil passe helt perfekt på mig (endnu).

Welche Fähigkeiten ich (nicht) habe

2008-02-13T18:25:00.008+01:00

Billedet er fra en fantastisk koncert jeg var til for et par uger siden i Münster. Med det danske band Efterklang. Simpelthen fortryllende.

I dag havde jeg min første tyske klausur (prøve). Alle omkring mig mente jeg skulle prøve at skrive med (undtagen mig selv, men jeg var jo desværre i mindretal). I går var jeg vildt nervøs, men i morges glædede jeg mig faktisk. Var spændt på at se hvor meget jeg kunne og hvordan sådan en prøve ville forgå. Min lærer havde bedt mig om at købe et skrivehæfte, for han ville ikke tage imod løse stykker papir (og vi skal jo skrive i hånden). Faget var Sowi, altså en blanding af samfundsfag og økonomi.
Mit hæfte er stadigvæk tomt. Jeg var til prøven, men efter tre kvarter gav jeg op. Teksten var 30 år gammel, vildt underligt formuleret, og de ord jeg ikke forstod, og som jeg så slog op i ordbogen, forstod jeg heller ikke på dansk. Jeg følte mig virkelig sølle. Jeg mener, jeg ville gerne bare have prøvet. Bare have skrevet et par sætninger, ikke mindst for at vise min lærer at jeg da i hvert fald havde gjort et forsøg.
Og jeg kan jo godt skrive tysk, jeg kan godt forstå hvad vi snakker om i timerne, men jeg har jo næsten ikke lært hele sidste halve år. Jeg forstod også godt spørgsmålene i dag, men jeg kunne ikke svare.

Egentlig er det ligemeget, for jeg får alligevel ikke karaktere, men for mig personligt er det altså ikke helt ligemeget. Som modvægt til alt det negative...
Jeg var i søndags til en udstilling i Münster, med projekterne fra alle de grafiske designere der netop er blevet færdige på universitetet. Det var en utrolig fed udstilling, og jeg var helt som i en anden verden! Jeg er vild med sådan noget! Design, detaljer, foto, arkitektur, idéudvikling, typografi, farver, layout, struktur etc... Og i går var jeg til et foredrag på uni, om studieområdet "design", med vægt på grafisk design. Jeg har tænkt mere over det, og er egentlig ikke i tvivl længere, om at det er noget i den stil jeg gerne vil. Det er også pludselig gået op for mig, hvor meget jeg rent faktisk har beskæftiget mig med det i mine yngre år, og at det typisk er i netop det område, at jeg har fået de store succesoplevelser, og der jeg har haft det sjovest.
Men der er især en ting der holder mig lidt fra at gå i den retning. Det er noget jeg vil have det sjovt med - men gør det en forskel i samfundet? Jeg er bange for, at jeg pludselig ikke ville kunne se meningen i mit arbejde. Der er rigtig mange af de unge tyskere jeg har snakket med, som fx vil studere medicin eller biokemi, eller være lærer på en skole med handicappede. Altså erhverv som der virkelig er brug for, og som hjælper andre mennesker. Og så vil jeg være designer! Det virker så overflødigt. De fortalte til fordraget i går, at de hvert år får cirka 300 ansøgninger, men at de kun har 40 pladser. Det siger noget om, at det altså ikke er et erhverv, som virkelig mangler folk. Og at man skal være rigtig dygtig, før det nytter noget. Jeg er nu alligevel meget glad for, at jeg har mindst tre år endnu, inden jeg rigtigt skal beslutte mig.

På lørdag tager jeg til Berlin med YFU. Jeg vil give mig selv fri fra at tænke på fremtid, skole, klausurer og faglig færdighed - for den uge skal altså bare nydes, da jeg har glædet mig i så lang tid nu.

Reise um die Welt

2008-01-31T20:32:00.000+01:00

Jeg fandt en artikel på nettet i dag, skrevet i december måned. Den handler om at Tyskland er blevet "über-smart" i Danmark. Selvom über er et tysk ord kan man dog ikke sige det i den sammenhæng. Men det er en god artikel, som sætter fokus på den "trendy-tysk" feber, som der er nogle folk der mener er kommet til landet. Som artiklen dog siger, er det mere en Berlinfeber end en egentlig tyskfeber. Elsker nu alligevel når medierne skriver eller snakker om Tyskland på en positiv måde, og at de nævner at der er brug for danskere der kan tysk. Det er altid dejligt at blive støttet i min beslutning som at tage til netop Tyskland. Men det passer ikke, at tysk er et "utrolig nemt sprog at lære", som de skriver i artiklen. Det er altså en overdrivelse. Eller...
For i dag fik jeg endelig skrevet mit brev til min tysklærerinde i Danmark færdig. Fik min søster til at læse det igennem en gang, bare lige for at se om der var nogle store fejl, der ville gøre at noget kunne misforståes. Men hun fandt ikke en eneste fejl! Hold da op, hvor er jeg stolt! :-D

Vi havde karneval på min skole i går. Som nævnt i en tidligere blog, var det jo mig der valgte temaet til festen - "Reise um die Welt". Altså, rejse rundt i verden. Og det var utrolig vellykket, der var virkelig mange med flotte og opfindsomme kostumer. Mere opfindsomme end mit kostume i hvert fald: Jeg gik som dansker. Tjek mine utrolig fine negle, som ligner små danske flag.
Det var en rigtig god aften, der var virkelig tænkt på ALT, og også gjort meget for at de mindre børn ville få en god aften. Virkelig beundringsværdigt, især fordi alt var organiseret uden hjælp fra nogle voksne. Kan ikke forestille mig at vi på min gamle skole i Odense ville kunne lave sådan en god fest. Det er en af tyskernes værdier, deres grundighed.

Ich habe so lange gewartet!

2008-01-21T22:04:00.000+01:00

For en gangs skyld lige et indlæg, der har intet med Tyskland at gøre.
I marts måned sidste år var jeg i praktik hos DR i Århus. Der lavede jeg en "studieudsendelse" sammen med nogle andre unge, og den har jeg selv fået med på DVD. Den skulle også komme på nettet, men efter at have ventet i flere måneder uden resultat, har jeg stort set glemt alt om det. Men så i dag genså jeg DVDen - har lige grinet mig selv ned af stolen! Det var godt nok en sjov og utrolig god uge. Tjekkede så lige op nettet om den er kommet op nu - og ja! Endelig! Nogen der skulle være interesserede, kan den ses her.
Er mest tiltænkt Julian, og min tante og onkel i Århus, som jeg boede ved i den uge.

Das moderne Dänemark

2008-01-17T20:22:00.000+01:00

Længere indlæg i dag. Men har heller ikke skrevet de sidste uger. Så det må gå lige op.

På mange punkter synes jeg, at forskellene mellem Danmark og Tyskland er, at Danmark er mere moderne.
I Tyskland skriver de fx ”Klausure”, som er en slags skriftlig prøve på en varighed af ca. 1 time og 30 minutter, som de har i hvert fag 2-4 gange om året. Det underlige ved disse prøver, synes jeg, er at alle elever på skolen skal skrive de her klausure – i hånden! Uden computer! Boah, hvis det skulle være sådan i Danmark, at vi skulle skrive alt i hånden, ejjj... Har snakket med nogle forskellige om hvorfor det er sådan, og min Mutti mente fx: ”Jamen hvis eleverne skriver på computeren, bruger de jo stavekontrollen i Wordprogrammet!” Men hvorfor må de ikke det?, tænker jeg så. Det er jo alligevel sådan det fungerer ude i den virkelige verden. Der har man da også en ordbog og en computer. Eller er det kun i Danmark? Jeg læste en undersøgelse på nettet i går, som handler om at Danmark er det land i EU, hvor lærerne bruger computeren mest i undervisningen.
Og så er der det med latin i skolen, som man jo kun kan få på gymnasiet i Danmark, og i hvert fald ikke i folkeskolen. Men der må jeg så sige, at det ville jeg ønske vi havde i Danmark noget mere. Det er så praktisk bla at kunne grammatiske latinske betegnelser, og at vide lidt om hvordan vores sprog er opbygget. Eller hvad? Jeg synes det er spændende. Men jeg er også lidt en sprog/grammatiknørd.
Et tredje punkt hvor tyskerne også er ”gammeldags”... Piger og drenge på ikke sove på samme værelse. Nogle af mine veninder må først når de bliver 18. Jeg ved godt det er sådan i USA også, sikkert meget ”slemmere” – men i Tyskland...? På det punkt kan man virkelig også mærke forskel på YFU i Danmark og YFU i Tyskland. På vores introweekend i Danmark sov vi alle på forskellige værelser, blandet med piger og drenge. Og på min introuge i Hamborg var der rene pige- og drengeværelser, og vi blev på første dag gjort opmærksom på, at det ikke var lovligt at sove i andre senge end sin egen.
Og så er der selvfølgelig det næsten mest relevante til tema: At man tiltaler folk med ”De”, blandt andet lærerne, og i det hele taget alle voksne mennesker som man ikke kender så godt. Det tog mig en del tid at lære, men nu er det helt indprentet. Jeg synes det er fedt. Jeg kan godt lide at købe ind i en butik hvor jeg bliver tiltalt med De, for jeg føler mig meget mere voksen, fornuftig og respekteret. Jeg ringede hjem til min gamle skole i Odense for et par uger siden, da jeg ville have snakket med en lærer derfra, men det var vores sekretær der tog telefonen. Jeg ville lige teste hvordan det gik med at sige ”De” til hende. Det gik helt i koks. Da jeg sagde: ”Skal jeg så bare ringe til Deres nummer en gang til?” forstod hun mig ikke: ”Hvem? Hvad? Hvem vil du ringe til?” – ”Deres nummer”, gentog jeg så, en smule stædigt. Hun spurgte mig også om jeg var mor til en elev på skolen. Så – selvom jeg egentlig efter et par måneder i Tyskland, havde besluttet mig for at jeg også vil sige ”De” til fremmede i Danmark når jeg kommer hjem, tror jeg nu alligevel ikke det fungere. Det bliver jeg vist nødt til at lade blive i Tyskland.

Og så vil jeg også vove at påstå, at Danmark er mere demokratisk. Det føles i hvert fald sådan. Har i de sidste par dage læst en del dokumenter omkring gymnasiereformen, altså den i Danmark, og der bliver lagt meget vægt på at ”... fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat”. Jeg savner sådan at have en god diskussion med min klasse eller min lærer.

Nogen gange glæder jeg mig bare helt vildt til at komme hjem til gode, gamle (men alligevel moderne), demokratiske og fornuftige Danmark. Hvor jeg kan sige min mening og folk vil diskutere og ikke lukker af med sådan nogle konservative ”fordi sådan er det bare (og har det altid været)”-begrundelser.

Räum deinen Kopf auf

2008-01-03T19:46:00.000+01:00

Fandt et par partypics af mig og nogle venner på nettet i dag, og dem vil jeg lige share med jer. Det ene er fra sidste weekend, hvor jeg var i Sulingen med min to danske veninder, og det andet er fra 2. juledag hvor der var big party i en by nær meget. Begge meget vellykkede aftener.

Og så har der jo lige været nytår... Det var ikke helt så vellykket. Jeg mener, det var egentlig en god aften - men det var bare slet ikke nytårsaften. Har fundet ud af at nytår faktisk betyder pænt meget for mig. Savnede fyrværkeri, nytårsmusik i fjernsynet, dronningens nytårstale, kransekage, familie, champagne i glas, nogle gode, gamle venner og at folk var flot klædt på, og ikke bare gik rundt i jeans (jeg var den eneste i kjole!!!). Jeg var også den eneste der hoppede ned fra stolen da kl slog 12 - og ja, det var et eller andet sted bare som en helt almindelig festaften. Det har ærlig talt ikke været den bedste start på det nye år for mig, også fordi jeg har den der "verdammte" (forbandede?) tyske bog jeg skal læse... Den har virkelig gjort mig i dårligt humør, fordi den får mig til at føle mig rigtig dårlig til tysk, da jeg virkelig ikke forstår hvad den handler om. (Og i hvert fald slet ikke ville gøre det, hvis ikke jeg havde læst et referat af den på nettet først). Nu har jeg givet op. Min værtsmor blev også lidt sur i går, hævede stemmen og begyndte på den værste snak hun overhovedet kan begynde på: ”Du har selv valgt at tage på udveksling og at du vil gå i skole på det niveau, og så må du også gøre noget for det, Anne!” - og det er en længere diskussion som jeg ikke vil begynde på nu.
Men hendes pointe var god nok - det er ikke fair jeg går rundt og spreder dårlig stemning i huset over en bog (!) - så bliver jeg nødt til i stedet at gøre noget ved det. Min motivation har bare virkelig manglet på det sidste, men i dag begyndte den heldigvis at komme lidt igen, efter jeg læste et interview med Clement Kjersgaard på nettet.
Danmark, Danmark, Danmark.

Deutsche Weihnachten

2007-12-27T22:09:00.000+01:00

Min tyske jul her gik rigtig godt. Jeg havde forventet at det skulle blive lidt trist og hjemves-agtigt, men sådan blev det faktisk ikke. Min danske familie ringede juleaften, og der var masser af (danske!) gaver til mig under træet. Rigtig gode gaver og hilsener - utrolig dejligt! Savnede godt nok nogle danske julesalmer og at danse om træet; men at én juleaften ud af de 16 jeg har haft i mit liv, er lidt anderledes, er til at leve med. Næste år bliver det jo dansk igen. Og selve aftenen her var faktisk en af de bedste stunder, jeg har haft med min værtsfamilie.
Jeg nyder at have ferie, selvom jeg har nogle lidt trælse opgaver, jeg skal have løst her inden jeg starter i skole igen. Lige inden ferien startede fik jeg den tyske bog "Katz und Maus" udleveret - og den skal læses inden ferien er slut. Min tyske bror læser den sjovt nok også lige nu (frivilligt!), men han siger at han selv sommetider ikke forstår handlingen, så jeg tør ikke rigtigt gå i gang... Jeg skal også have skrevet en ansøgning til praktikum, da jeg de første to uger af juni måned skal lave praktikum i en eller anden tysk virksomhed, og jeg ved endnu ikke helt præcist hvor (og man skal vist nok være tidligt ude - dvs. for et halvt år siden.). I februar tager jeg til Berlin i en uge med YFU, og jeg skal lave et lille projekt med hovedemnet "medier", som jeg skal vise for de andre udvekslingsstudenter. Skal have udtænkt en idé til mit projekt inden ferien er slut... Og så har min Sowi lærer (Sowi = økonomi, politik, "Wirtschaft?") givet mig til opgave at lave et lille projekt om hvordan de unge i Odense bruger deres penge, sammenlignet med de unge i Warendorf. Boah...
Nå, men først nyde, og så yde. Her i weekenden besøger jeg i hvert fald min gode danske veninde i Nordtyskland, sammen med min anden gode danske veninde fra Köln.

Billederne er fra "Schools out" i Voodoo, Warendorfs disco, fra den dag vi fik ferie :-)

Spice Girls in Köln

2007-12-22T12:05:00.000+01:00

Torsdag får jeg at vide af min norske ven i München, at han har vundet 2 billetter til Spice Girls i Köln. Men da han bor i München er det riiimelig langt at køre til Köln, så han spurgte om ikke min veninde Tine og jeg vil have billetterne. Der skulle ikke meget betænkningstid til - jeg mener - Spice Girls var jo mit absolutte favoritband for 8 år siden! Det er en oplevelse man bare skal have som pige fra 1991. (Især når den er gratis.) Havde ellers afslutning på mit InDesign kursus om aftenen, og det fik jeg så ikke med, lidt ærgerligt. Men jeg tog spontant til Köln, mødtes med Tine, og havde en FED aften! Det var en fantastisk koncert, rigtig fedt show, og jeg kunne huske teksterne på alle sangene, og da de spillede "Wannabee" gik salen helt amok, det var så fedt!!! Helt vildt retro! Jeg ville jo ikke høre musik som deres nu til dags, men det har var som at komme tilbage i 1. klasse og lege man var Spice Girls. Ihh, det var skønt! Ja, jeg kunne snakke længe om den koncert. Og dejligt at se Tine igen.

Men her i morges fik jeg en ond overraskelse. Mine bevægelser på min konto har været forsinkede - altså troede jeg at jeg havde 900 kr, men da jeg kiggede i dag... 0 kr. Og jeg har en hel liste af ting jeg skal betale i januar - jeg kan ikke forstå at 1000 kr ikke rækker om måneden, især når jeg jo ikke køber noget tøj? Som jeg også har snakket med Tine om før, så bliver man i løbet af det her år, nogen gange så desperat, at man gør underlige ting man normalt ikke ville have gjort. I mit tilfælde i dag: Jeg tog de høje støvler på, cyklede ned i byen, og gik ind på min yndlingscafé i Warendorf, og bad om at snakke med chefen. Jeg præsenterede mig selv, sagde at jeg søger et arbejde - og vupti - nu har jeg et arbejde! Aldrig har jeg prøvet noget så nemt! Jeg starter i aften allerede, er meget spændt på hvordan det er, og om alt lykkedes. Krydser fingre!

Nur wer raus zieht kann gewinnen

2007-12-16T14:34:00.001+01:00

Idag vil jeg skrive et lidt længere blogindlæg. Vil nemlig gøre status på hvordan det går med mine mål!
- Vil kunne løbe 10 km. Var for et par uger siden til et 7,5 km løb, så det går jo fremad. Og i sidste uge løb jeg min rekord, en time i træk. Men det bliver for tiden kun 1-2 gange om ugen, da det er skide koldt, og bliver tidligt mørkt.
- Vil blive bedre til at sy. Det går rigtig godt!! Jeg elsker at sy! Har gjort mit første kursus færdigt, og tilmelder mig et par nye efter jul. Har indtil videre syet en badekåbe og et tørklæde med en hætte på. Lyder måske lidt specielt, men er SÅ praktisk. Og det er ikke en gang løgn, når jeg siger, at stort set alle dem jeg har truffet, som har set min hætte-fidus, synes alle den er SÅ smart og: "Kunne jeg bestille en ved dig?"... Overvejer lidt om jeg skal starte en produktion, jeg ville sikkert kunne tjene godt, hihi! Men synes jo heller ikke den er så sej, hvis alle har én.
- Vil købe grimme tyske turistkrus. Det går også godt, har indtil videre 5. Köln, Rothenburg, Dortmund, München og Bremen.
- Vil gerne blive bedre til at tage fotos. Men har fundet et problem. Mit kamera er ikke godt nok! Jeg er blevet vild med fotos, og vild med flotte billeder, især efter jeg har lært "Photoshop" at kende. Men før at det rigtigt er sjovt, så skal jeg have mig sådan et "Spiegelflex" kamera (ved ikke hvad det hedder på dansk), og det koster omkring 5000...
- Vil kunne bøje alle tyske uregelmæssige verber. Er indtil videre kommet til "i" på min liste, så der er langt endnu.
- Læse Harry Potter på tysk. Har købt bogen, men har endnu ikke åbnet den, for da jeg læste den danske, gik det op for mig hvor godt (=svært) den er skrevet, så lægger ud med at læse nogle nemmere tyske ungdomsbøger.
- Lære at stå på rulleskøjter. Det går faktisk ret godt, løber et par gange om ugen normalt, men har endnu ikke lært at bremse ordentligt, hehe. I dag var jeg i Münster for at stå på skøjter med min familie, og det er jo lidt samme teknik. Var faktisk en rigtig dejlig tur.
- Skrive brev til min gamle tysklærerinde: Tror jeg starter i dag; eller, skal i hvert fald have det sendt i den her uge, hvis det skal nå frem inden jul.
- Vil finde ud af præcis hvilken uddannelse/skole jeg vil begynde på næste år. Har skrevet med en studievejlederinde i Odense, og det går bedre og bedre med at træffe en beslutning.
- Lære at spille klaver: Jeg er færdig med den første bog jeg ville spille færdig (det var heller ikke nogen tyk bog), men nu er jeg altså begyndt på en ny, så det går okay, men spiller ikke ofte nok, synes jeg.
- Vil mødes med Emilie og Tine igen. Vi sås i efterårsferien, jeg ses med Tine i juleferien, og i går var jeg hele dagen i Bielefeld med Emilie. Uhh det var en dejlig dag, vi var der i 10 timer eller sådan. Mindst halvdelen af tiden var vi på en rigtig skøn café, øverst i et højhus, og med vinduer over alt, så man kan kigge ud over hele Bielefeld. Vi fik snakket en masse, og det er bla. fedt hun har lyst til at diskutere tysk grammatik med mig, for det er der ikke mange der finder interessant. Det var faktisk lidt underligt at snakke dansk, jeg synes jeg gentog mig selv meget, fordi jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle formulere mig. Men jeg synes at jeg har været rigtig, rigtig heldig med at møde Emilie og Tine. Det har hjulpet mig helt vildt. - Billedet er med Emilie, det er fra den første uge i Lauenburg. Jeg ligner lidt en lille alf, men det er meget sødt alligevel, synes jeg.
- Et mål jeg glemte tidligere: Vil have et lavere tøjbudget. Det går helt fantastisk, tillad mig at nævne hvad jeg har købt indtil videre: En vintage skjorte i Hamborg, en Figurines t-shirt og en Hard Rock Café t-shirt i München (jeps, rigtig wannabee). Så det er da i hvert fald ikke tøj jeg bruger mine penge på.

Er blevet vild med at køre i tog. Det er den bedste terapi at sidde og kigge ud af vinduet i flere timer. Sådan en tur på en time eller to, går rigtig hurtigt for mig. Det er lidt ligesom at ens liv bliver sat på standby. Og i går havde jeg en udgave af Politiken med i toget til Bielefeld, da jeg fik den i kalendergave i går morges. Jubii, jeg har savnet sådan en god dansk avis!

Mit humør i den her uge har været rigtig godt. Hver aften har jeg ikke kunnet falde i søvn, fordi jeg har ligget og tænkt på alle mulige gode ting, og ting jeg glæder mig til, osv. Positivt!

You never get a second chance to make a good first impression

2007-12-10T21:09:00.000+01:00

Prøv at se hvad jeg fandt på et bord i en religionstime. For folk der slet ikke kan tysk, vil jeg ikke have noget imod at oversætte: Anne S. jeg elsker dig. Og så kommer der jo en masse spørgsmål! Først: Er det mig Anne S som der bliver ment?? Og hvem har skrevet det?? Og har vedkommende ment det?? - Jeg kan desværre ikke svare på et eneste.
I den her weekend var jeg til en 18 års fødselsdag ved en tysk fyr i Rüthen, et par timer fra Warendorf. Han var sidste år i Sverige, og jeg har mødt ham og hans udvekslingsstudent (fra Letland) igennem YFU. Det var virkelig en god aften, fordi folkene og musikken der lige var min kop the!! :) Men det bragte desværre en filosofisk/depri søndag med sig. For det første det med, at jeg i det her år møder så mange nye mennesker, for så kort tid. På nogle punkter er det virkelig fantastisk, men når jeg så virkelig møder nogen jeg rigtigt kan lide, synes jeg det er svært altid at skulle skilles, og ikke vide hvornår man ses igen... Og så igen, det med at møde så mange nye mennesker hele tiden: Jeg får på en eller anden måde stress over, at der ikke er nogen der kender mig, og begynder derfor at fortælle om mig selv på en underlig måde, synes jeg. Sætte en masse labels på mig, for at putte mig i en kasse, og sige: "Ja, sådan er jeg! Dén type! Nu kender I mig! Jeg har dé og dé interesser, hører dén og dén musik, kan lide dé og dé ting og bla bla bla", men ofte bliver det der billede, som jeg skaber af mig, mere hvordan jeg egentlig gerne ville være, i forhold til hvordan jeg rigtigt er. For sådan en perfekt, poleret, enkel, politisk korrekt og stilsikker Anne, er jeg jo slet ikke - eller hvad?
...Men egentlig gør det mig ikke noget at have nedture en gang i mellem. Selvom de er der mere end normalt lige for tiden, synes jeg det er så lærerigt.

Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen.

2007-11-30T08:17:00.001+01:00

Jeg var i et meget underligt humør i går, og besluttede derfor at tage ind til Münster lige efter skole, da jeg havde et kursus derinde om aftenen. Skulle ellers ikke noget specielt andet and at købe lidt julegaver, men tog en tysk bog med, som jeg netop har lånt på biblioteket. Havde sådan lyst til bare at fordybe mig lidt i en anden verden. Efter to timer på Starbucks (ja, det var en god bog), kom der en gammel mand hen til mig. Han spurgte hvorfor jeg sad der med en ordbog og slog ord op sommetider. Forklarede ham så at jeg er dansker, og prøver at lære tysk, fx ved at læse tyske bøger. Det var åbenbart hans stikord, i hvert fald fortalte han så, at han faktisk også rigtig er franskmand, men flyttet til Tyskland - og så var han bare ikke til at stoppe! Han snakkede helt vildt! Om noget med gammel oldnordisk sprog, og en sprogtype i Frankrig, og et foredrag han havde været til om morgenen, og hvad hans sønner talte af forskellige sprog. Puha, min hjerne slog fra, og jeg sad bare og tænkte på hvordan jeg kunne svare igen med et høfligt ”aha”, for at indikere at jeg lyttede. Efter omkring 30 minutter fik jeg dog sagt, at jeg vist også måtte videre. Temaet i mit ”InDesign” kursus den aften, var; farver. Jeg som troede det ikke var et spændende emne! Men jeg har så også fundet ud af, at jeg er meget nem at påvirke med sådan noget. Jeg har pludselig fået så utrolig mange nye interesser, efter jeg er kommet herned, og jeg vil gerne lære noget om dem alle sammen, men det har jeg jo på ingen måde tid til, og derfor bliver det hele lidt overfladisk og uoverskueligt. Kunne godt tænke mig sådan rigtigt at finde ud af hvad der egentlig er mig, og måske snakke med nogen om det, nogen, som der kender mig rigtig godt. Men sådan en person findes der ikke i Tyskland; det synes jeg er svært sommetider.

Jeg fik en post fra min danske familie i tirsdags – 24 pakker til hver dag op til jul! Da jeg fandt ud af hvad det var, begyndte jeg at tude fordi jeg blev så glad og rørt. Så bliver det alligevel lidt dansk-familie-jul her. Jeg troede slet ikke det betød så meget for mig, men det har jeg fundet ud af, at det gør.

Kapitulation

2007-11-18T17:08:00.000+01:00

I fredags var jeg til en meget underlig karnevalsfest. De piger jeg var taget med, var helt sikre på der kom en masse unge, for der var gratis adgang. Men nej... Jeg tror vi var de eneste unge (hvis man tæller dansegrupperne fra, som inkluderede en masse små piger). Vi var også de eneste der ikke var klædt ud (vi havde kun en hawaiikrans). Se billederne (tjek den gamle mands røde næse... sødt! :) :) synes jeg) tjek videoen (klik her) og forestil jer, at det der sker i videoen blev gentaget hvert 5. minut i løbet af hele aftenens program. Efter det, så tror jeg i forstår, hvorfor jeg tog hjem efter 3 timer...
Men det var en oplevelse, helt klart, glæder mig nu bare til det "rigtige" karneval i februar, jeg tror det bliver mere noget jeg kan forstå.
Lørdag var nu en rigtig god dag. Jeg er blevet utrolig glad for Münster og synes faktisk byen har nogle super muligheder. I går aftes var jeg så i biografen med to piger. Der er filmfestival i Münster, så vi så sådan en speciel tjekkisk film. Før filmen startede, blev den præsenteret af en mand, som sagde han også havde et lille spil, og han skulle bruge en mand og en kvinde. Jeg meldte mig selvfølgelig! Skulle så stå foran hele salen og læse sådan nogle replikker op. I 5. sætning koksede det for mig, men alligevel lykkedes det én fra publikum, at gætte fra hvilken film at replikkerne kom fra. Så var der gavekort til biografen til mig, manden og personen fra publikum :) Jubii!
... Nårh ja, og det bedste af det hele: Efter filmen tog vi i/på "Gleis 22" (mit yndlingssted i Münster). Jeg tjekkede deres koncert kalender, og i januar så kommer Figurines til Gleis 22!!! Bloglæsere med rigtig god hukkommelse, kan nok huske at jeg så dem i München, men kun i 10 minutter pga. jeg skulle nå et tog, og jeg lovede derefter migselv at jeg SKAL se dem live en gang til. Det er nu muligt! Fantastisk!

Die Pianistin; Anne

2007-11-14T18:02:00.000+01:00

Jeg har fundet et rigtig inspirerende stykke i min klaverbog:
"Täglich zwischen drei und vier übe ich auf dem Klavier,
wenn das bleibt, so wie es ist, bin ich bald ein Pianist"
Oversat betyder det cirka:
"Hver dag mellem tre og fire øver jeg på mit klaver,
hvis det bliver (ved) som det er, er jeg snart en pianist"
Nu har jeg helt lyst til at øve hver dag mellem tre og fire! Indtil videre er det kun blevet en gang eller to om ugen, men tror det skal sættes lidt op nu.

Noget af det fede ved at være her, er at jeg pludselig er blevet så kreativ, og har fået så mange idéer, bliver så inspireret, og får lyst til at lære nye ting. Dejligt.

Die negative Seite

2007-11-10T19:43:00.000+01:00

Det tre første måneder her er forløbet rimelig smertefrit. Jeg har ikke haft mange nedturer, men i onsdags så kom al min negativitet pludselig frem. Mandag og tirsdag havde ikke været gode dage, og onsdag var helt håbløs. Sådan føltes det i hvert fald - og det skræmmende mig rigtig meget, at jeg pludselig kunne synes det hele så så sort ud... Jeg tror jeg kom til at tænke lidt for meget. Som konsekvens af det, har jeg valgt at lægge e-mail og MSN kontakt lidt på køl. Jeg ved ikke hvor længe. Jeg synes bare jeg kommer til at sidde og drømme lidt for meget når jeg er på nettet, og det giver bagslag.
Men resultatet er blevet godt. Torsdag og fredag har været to rigtig gode dage! Torsdag startede jeg på mit første kursus - "InDesign" i Münster. Det var rigtig fedt! De to timer fløj af sted - det er lige før jeg vil sige, at jeg har fundet min passion, eller i hvert fald en af mine (mange?) passioner. Jeg glæder mig meget til næste torsdag, håber det bliver lige så vellykket.
I går havde vi efter skole et møde om "Karneval". Jeg er trådt ind som frivillig i karnevalsgruppen, og det er lidt af en udfordring, da jeg aldrig har oplevet et karneval før (andet end samba i Aalborg). Første punkt var at finde et tema, og det var svært. Der var ikke nogen, der rigtigt kunne lide nogle af de temaer der var snak om (heller ikke jeg). Så jeg tænkte, at i stedet for bare at acceptere et eller andet halv-dumt tema, ville jeg prøve selv at foreslå noget. Det blev så "nationaliteter". Altså at man klæder sig ud som en typisk franskmand, dansker, svensker, tysker, brasilianer... Der er masser af muligheder, og jeg tror ikke mange vil komme til at se ens ud. De andre var vilde med mit foreslag (overraskede mig, men på den gode måde). Succes!
Og om aftenen tog jeg med de andre udvekslingsstudenter fra byen i "VooDoo" - Warendorfs disco. Mig, min rumænske veninde, og de tre brasilianske fyre. Det var lidt en nødløsning - jeg har ikke hørt meget godt om VooDoo, men vi havde ikke lige andet at tage os til. Det blev alt andet end nederlag. Jeg mødte nogle rigtig søde typer der. Lige sådan nogen jeg har savnet...
I dag er der "Kneipe Festival" i Warendorf. Dvs der er bands i alle caféer, barer og discos hele natten. Er spændt på hvordan det bliver, jeg håber sjovt!

Deep will only bring you down

2007-11-05T20:25:00.000+01:00

I weekenden var jeg i Bremen med min Gastmutti og min lillesøster, og vi har besøgt min Gastmuttis søster. Jeg synes det var en god weekend - jeg kan rigtig godt lide min Muttis søster, og jeg følte mig hjemme fra første sekund! Billedet med mig, er mig og så "gademusikanterne" i Bremen, som er fra et kendt eventyr, og det siges at bringe lykke hvis man holder på forbenene ligesom jeg gør her ^^. Og så er der to skilte - et med "Dameparkeringsplads", og et med "Verden", som er en by vi kørte forbi i toget. På et tidspunkt i bilen kørte også forbi et skilt: "Verden - 30 km den vej ->".

Jeg siger aldrig "Mutti" eller "Vater" til min værtsforældre, men har lagt mærke til at jeg alligevel altid omtaler dem som mor og far, når jeg snakker med andre om dem, spøjst.

Kunne godt bruge en at lave lektier med. En anden jeg kunne mødes med hver dag, og gennemgå mine tyske lektier med. Hanna, min lillesøster, sidder hver dag med Vater og laver lektier, og jeg synes bare hun er så flittig! Tror også jeg ville synes det var sjovere at lave mine lektier, hvis jeg havde en at studere med. Synes det er nederen, at der ikke er nogen på mit (lave) niveau. I morgen er der elevsamtaler, og jeg har med vilje ikke givet mine værtsforældre min seddel, for jeg kan ikke se hvad de skal der. Man skriver sig på hvis man vil have en tid, og så kan man snakke med lærerne om hvordan jeg er i timerne, og om mine karaktere osv. Men jeg får jo ikke karaktere i skolen her, og jeg synes ærlig talt ikke mine præstationer i timerne kan bedømmes... Men kom så lige tilfældigvis til at nævne det i dag for mine forældre, at der er "Elternsprechtag" i morgen - og nu vil de også af sted! Det kan jeg ikke forstå, jeg kan ikke se hvad det nytter. Jeg har ikke lyst til at de skal snakke med mine lærere - er det min dårlige samvittighed der snakker?

Abi-partys

2007-11-01T11:55:00.000+01:00

I Tyskland hedder deres eksamen i gymnasiet efter 13. klasse Abitur. Altså de laver Abitur. Eller overstår Abitur. Eller gennemfører. Ved ikke lige hvordan det skal oversættes. Men det svarer sådan ca. til vores 3.g prøver i DK. Er i hvert fald mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere. Efter det har tyskerne så gået i gymnasiet i omkring 8-9 år, og tager derfor på party-ferie sammen. Ofte Lloret de Mar. Som vist nok bare er party STEDET for tyskere. Nogen gange tænker de også mere kreativt, og tager andre steder hen, men hvad jeg egentlig ville frem til, er at det er rimelig dyrt, og derfor sparer de i løbet af deres gymnasie tid op. I 13. klasse holder de en fest eller to, hvor de så tjener penge på den måde. Det er super praktisk! De vælger nemlig ofte at holde dem om vinteren, hvor man alligevel ikke har andet at lave. Sådan en aften var det i går. Halloween! Fra gymnasium Laurentianum. De holdte deres Abiparty på sådan en bondegård ude på landet (hvor alle forældre så kører deres unge ud - det er ret sødt). I går var det helt crazy så mange mennesker der var, i forhold til da min skole holdte Abi-party for et par uger siden. Det var simpelthen bare for fuldt, jeg synes det blev for meget. Men mødte heldigvis nogen jeg kunne stå og snakke mere ordentligt med i løbet af aftenen, og det jeg havde derfor en super god aften.
I dag er helligdag, dvs lektie-og-sport-dag for mit vedkommende, tror jeg... Tager i morgen til Bremen med min Gastmutti og min søster, for at besøge min Gastmuttis søster over weekenden.

Har haft lidt problemer med at lære det tyske Umgangssprache, altså deres "slang", for det er ikke noget man lige kan finde i ordbøgerne, og hvis ikke det er ord som man bruger ofte, er det svært at lære. (To hyppige: krigen=få, og pennen=sove) Men som altid hjælper Google mig, så klik her for at se hvad jeg har fundet.

Billedet er fra sidste uge - en aften "nur für Mädchen" og Singstar :)

Podcast auf Deutsch

2007-10-25T20:45:00.000+02:00

Nu til lidt om min hverdag.
Jeg er for tiden ved at skifte dele af min hverdag ud. Altså min danske dele ud med tyske dele. En af de største ting jeg har måttet vinke farvel til, er min daglige podcast fra De Sorte Spejdere. Jeg har hørt hver eneste af deres podcast, siden de begyndte på det halløj, og plejer nu at høre min daglige når jeg er ude at løbe, eller køre med mine in-liners. Men nu skal det være slut med det stads, for jeg lærer ikke noget tysk af det, og tænker jo stort set kun på Danmark når jeg hører dem snakke. Jeg har haft en del Skandinavisk-hjemve på det sidste, men det kommer jo sjovt nok kun, når jeg beskæftiger mig med noget skandinavisk, så nu skal det altså UD af min hverdag. Jeg kommer jo alligevel tilbage til det hele om (11-3=) 8 måneder!!!
Altså googlede jeg "deutschland podcast", og kom frem til en genial hjemmeside. Det er noget af det jeg elsker ved Tyskland. Fordi landet er så kæmpe, findes der også noget for en hver smag. Og jeg har nu fundet podcast til folk der gerne vil lære tysk (og engelsk, italiensk, fransk og spansk, for den sags skyld). Det er altså bare rigtig smart! En podcast med tyske nyheder der er læst op l-a-n-g-s-o-m-t og tydeligt, og en podcast hvor tysk slang bliver forklaret, og en podcast fra det tyske livsstils/musik-magasin "Intro" osv osv. En masse lækre sager.
Har netop også lavet mit mailprogram tysktalende og min Handy og iPod snakker naturligvis også tysk :)

I skolen går det for tiden meget bedre med undervisningen. I dag holdte jeg i Sowi timen et foredrag om gruppearbejde i Danmark (på tysk, natürlich). Gik super godt. Pædagogik er også et af mine yndlingsfag, og selvom teksterne er vildt svære, synes jeg at jeg kan følge godt med, for kigger for det meste bare efter på nettet, for nogle mere enkle forklaringer. Biologi har dog ikke ændret sig. Havde sidste fredag bio-test. 9 spørgsmål om celler osv, og jeg kunne ikke svare på et eneste af spørgsmålene... Nå ja, man skal vel heller ikke kunne alt.

Was darf man überhaupt?

2007-10-22T19:44:00.000+02:00

I dag blev jeg stoppet af politiet på vej til kor. Politimanden så jeg hørte iPod mens jeg cyklede, og han fortalte mig at det er ulovligt, og noget med en bøde på 50 euro. Jeg forklarede ham at jeg kommer fra Danmark, og der har jeg aldrig hørt om den lov før, så jeg troede heller ikke det var sådan i Tyskland. "Nææh, er du fra Danmark? Hvorfor er du så her? Bor du her i Warendorf? Hvor går du så i skole? Hvordan kan det være du snakker så godt tysk? ... Den her gang slipper du, men næste gang bliver du nødt til at betale. Hav det godt her i Tyskland!"
Øv. Det kan jeg da ikke lige vende mig til. Men det bliver jeg vel nødt til. Slut med hyggelige cykelture. Nu skal de bare overståes.
I dag har jeg lagt meget mærke til hvad jeg bruger min tid på, for jeg synes godt nok den forsvinder hurtigt nogen gange. Men jeg er kommet frem til at jeg synes, at jeg bruger den yderst fornuftigt Og nu vil jeg gå i gang med at læse mine lektier i filosofi. Det er en tekst der er flere 1000 år gammel og på tysk. Jeg tror ikke en gang, at jeg ville forstå den hvis den var på dansk, men nu prøver jeg altså på tysk.

Leben oder überleben

2007-10-17T21:13:00.000+02:00

Stort set hver dag finder jeg noget nyt at skrive om i min blog. Og især også her hvor jeg lige har haft ferie, og har oplevet en del nyt. Men kan ikke rigtigt finde ud af, om min blog skal handle om hvordan jeg har det eller hvad jeg oplever. Altså hvor personelig den egentlig skal være, og derfor bliver den her blog nok også lidt et mix mellem de to ting.
Jeg vendte i mandags hjem fra en uge i Rom. Der har jeg været med hele min skole, da vi har haft 100 års jubilæum, og det blev så fejret med denne rejse. Det var en rigtig god oplevelse, alt i alt. Det har styrket mit sprog, og ikke mindst mine venskaber til de andre unge. Det er meget sjovere at være i skolen nu! Jeg fungerer ret godt med en del af drengene her. En ting kan man sige: De tyske drenge er måske ikke helt så flotte som dem i Danmark. Men hold da op hvor er de søde og venlige!! Med pigerne skifter det lidt imellem hvem jeg snakker med. Kan egentlig pt ikke rigtigt sige hvem jeg er venner med, men jeg tror bare det tager rigtig lang tid før man er fast et sted, og har en gruppe at høre til. Det havde sine fordele og ulemper i Rom. Nogen gange kom det naturligt hvem jeg gik rundt sammen med, spiste sammen med osv. Men ofte skal jeg kæmpe lidt for at have nogen at snakke med og være sammen med, og det er anstrengende, ja, ikke at have en gruppe som man altid bare kan gå over til. Det er desværre noget jeg kan genkende fra Danmark også, og de tanker omkring det gjorde mig i svært dårligt humør, noget af tiden i Rom. Jeg savner tryghed. Men tror nu ikke det har været helt slemt - i hvert fald er mange af de andre, begyndt at snakke om hvor positiv jeg hele tiden er, og at jeg minder om sådan en frisk, ung Pippi Langstrømpe. Hvordan det så end skal forståes!
Det gik op for mig, da jeg kom hjem fra Rom, at jeg faktisk har savnet Warendorf. Jeg er glad for at være her, og jeg tror på, at det her år nok skal komme til at lykkedes, selvom der er mange problemer og sværheder som jeg aldrig har overvejet før. Meget handler om tilpasning, og det er sværere end jeg havde regnet med. Kommer nemt til at føle jeg mister noget af mig selv, ved at lave om på mit liv og mine rutiner og mine interesser. For selvfølgelig kan jeg overleve året her, og tilpasse mig og blive som en tysker. Men spørgsmålet er om det ikke er sjovere at leve end at overleve? Og at leve for mig, har noget at gøre med nogen andre værdier, end de værdier som mange her har. At finde balancen mellem at leve livet og overleve hverdagen, er rigtig svær.
Det gik op for mig rigtig hurtigt i forløbet her, hvor meget det handler om tilpasselse, eller "Anpassung" som det hedder på tysk. Jeg snakkede med en af returneesene om det, den første uge i Hamborg; en ung fyr der har været et år i USA. Kan huske at han blev helt målløs da jeg fortalte om mine tanker, og han begyndte at snakke om at det var rigtig dybt og filosofisk, og jeg tror han blev meget overrasket over mig.
Jeg glæder mig til at mødes med alle returneesene senere på året, og vise dem hvor meget jeg har lært! For er lidt træt af at mange tror jeg er sådan lidt halvdum, bare fordi jeg ikke er så god til at formulere mig.

In der Zeitung!

2007-10-02T18:11:00.000+02:00

Hvor yndigt, nu er jeg kendt i hele Warendorf! Og de har stavet mit navn forkert, flot flot.
:)

Meine Tage wie Träume

2007-09-28T20:36:00.000+02:00

I går aftes kom jeg hjem fra nogle dage i Bayern, som var en del af min efterårsferie. Inden da var jeg dog til en koncert i Münster lørdag aften med Menomena, hvilket var en super fed oplevelse. Et band med masser af charme og energi og fantastisk musik! Og aldrig har jeg set et trommeslager så vild! Forhåbentligt ikke sidste gang jeg hører dem live.

Søndag kørte min familie og jeg til Bayern, i nærheden af München. Min værtsfars bror bor der, så vi overnattede ved dem indtil onsdag. Mandag var vejret helt fantastisk, og min værtsmor og jeg tog på sightseeing i München. Her er jeg på Maximillianstraße - den dyre gade med Chanel, Gucci, Jil Sander, B&O osv... Så ret kedeligt, men gaden var nu meget flot. Min bror, lillesøster og far tog hen til et stadion for at se Bayern-München træne fodbold, og det var ret vildt for min kære søster, som også fik autografer.

Senere på dagen mødtes vi med resten af familien og drak en øl i en "biergarten" i München og tog derefter til Oktoberfest. Det er altså noget af en oplevelse. Pladsen er ENORM og så er der bare øl og tyskere over alt. Billedet her er fra et af deres såkaldte "telte". Der er siddepladser til omkring 10.000 mand i hvert telt, og der er omkring 12 telte i alt (et for hvert ølmærke med respekt for sig selv). Når man kommer kl. 13 er alle pladser taget. Jeg synes det er lidt sindssygt, kan ikke få ind i mit hoved, at man kan være så mange mennesker samlet på et sted... Og at det så kan blive ved hver eneste dag i 2 uger. Det er lidt som et stort, uoverskueligt og grimt tivoli, men med en hel anden stemning. Det skal jeg helt klart opleve senere i mit liv, med nogle venner, og så skal vi alle være i Lederhosen og bondekjoler!
Mandag aften brugte jeg på at snakke med min værtsfars brors kone. Deres familie har også en datter på udveksling, men dog i Argentina, og det var meget spændende at høre om.

Tirsdag havde jeg glædet mig meget til. Sagde "Auf Wiedersehen" til
min familie i München kl 10 om morgenen på hovedbanegården, og havde derefter 13 timer i München til whatever I wanted! Tog først på museum for moderne kunst. Det var fedt, for bygningen var skide flot, og jeg prøvede sådan rigtigt at leve mig ind i den der kultur der er sådan et sted... Det kan diskuteres hvor godt det gik. Men fair nok, det var jo også mit første besøg alene. Og to af de afdelinger jeg allerhelst ville se, nemlig grafik og arkitektur, var lukkede, men afdelingen med design var åben, og den fandt jeg rigtig interessant.

Mødtes senere på dagen med Hans, min norske udvekslingsstudentven, som også bor i München. Vi tilbragte resten af dagen sammen, og det var en af de bedste dage jeg har haft her i Tyskland! Vi snakkede tysk sammen hele dagen, for Hans er blevet rigtig dygtig, og det gik faktisk også super godt for mig. Vi var i byen, et smut forbi Oktoberfest, spiste sammen på Hard Rock Café og var om aftenen til koncert et sted der hedder "Orangehouse". Der spillede nemlig to danske bands om aftenen. "I am Bones" og favoritten "Figurines". Vi snakkede med trommeslageren i "I am Bones", som synes det var skidefedt vi var fra Skandinavien også, og jeg prøvede at snakke dansk med ham, men det gik af h... til. Hans og jeg var dog desværre så uheldige at skulle nå et tog kl 23. Vi fik set hele "I am Bones" koncerten, som var rigtig fed, og sjov fordi de unge, fulde, danske musikere prøvede at snakke tysk... Men vi nåede kun 10 minutter af Figurines på grund af det pokkers tog!! (men fik dog heldigvis en t-shirt og et billede med den kære forsanger). Vi lovede hinanden, at det ikke er sidste gang vi har set Figurines live. Jeg prøvede at bilde mig selv ind, at lyden er jo alligevel bedre på CD, men det passer jo ikke; for det er jo fantastisk med koncerter. Der kan man mærke musikken i hele kroppen, og ikke bare i ørene. Det var rigtig nederen at sige farvel til Hans og til München, for jeg havde nogen super dage der.

Den første halvdel af onsdag, var for mit vedkommende, præget af dårligt humør og utrolig hjemve. For første gang egentligt. Tror først det var i de her dage, at jeg oplevede hvad sådan et år her handler om. Giv slip på Danmark og indpas dig i Tyskland. Har været vandt til at jeg efter skole her i Tyskland, kunne smutte hjem og tænke dansk, læse mine danske mails og tjekke hvad der sker i DK på nettet, men nu var jeg isoleret fra alt det, og jeg savnede min familie i Odense. Jeg gik nærmest i protest imod det hele, og ville slet ikke snakke eller tænke tysk. Min familie og jeg skulle den aften sove på et hotel i Garmisch i bjergene i Sydtyskland. Vi var derfor ude at vandre som man siger, og det hjalp med frisk luft og motion. Ville heller ikke have mit humør skulle gå ud over min familie, og den sidste tid i Bayern gik derfor helt fint.

Wiedervereinigung

2007-09-20T20:24:00.001+02:00

Kom i dag til at tænke på den collage jeg lavede i Danmark for YFU, inden jeg fik min værtsfamilie. Spurgte i dag om min familie stadig har den collage - og jo! Det var en skøn genforening, men også lidt mærkeligt, for jeg kan tydeligt huske alle de tanker jeg havde, da jeg lavede collagen. Jeg ville fx ikke skrive lange sætninger, fordi jeg var bange for at skrive forkert tysk. (Men har dog allerede fundet de første fejl, hehe).
Og så var det jo underligt at sende sådan nogle billeder ud i verden, og nu sidder jeg pludselig her med dem igen. Familie.
I dag havde jeg min første sådan rigtige nedtur i skolen. Synes pludselig ikke længere at det var sjovt at alt var ubekendt, og i dag var dårlig "tysk-dag", dvs. jeg snakkede rigtig slemt tysk og jeg kunne slet ikke forklare mine venner i skolen, hvorfor jeg var i så dårligt humør. Jeg har ikke lyst til at fokusere mere på skolen nu, jeg synes det er for svært. Får heldigvis også ferie i morgen. 3 uger uden onde tyske Sowi-tekster, biologi på tysk og en filosofi-lærer der snakker så langsomt så man falder i søvn. Første del af min ferie starter på lørdag, hvor jeg tager til koncert i Münster med Menomena, og det glæder jeg mig hammer meget til!

So hier feiern wir in Deutschland!

2007-09-19T15:12:00.001+02:00

Ej det passer selvfølgelig ikke, men jeg synes billedet er meget sejt/skræmmende, hvad end det er der er sket...

I dag havde jeg min første prøve i skolen, eller Klausur som det hedder her. Det er måske også min sidste Klausur, da jeg egentlig er fritaget fra prøverne (weee). Derfor betyder det heller ikke noget om jeg har klaret mig godt i dag eller ej. Men det var engelsk Klausur, så jeg syntes næsten jeg blev nødt til at deltage, da alle på min årgang ser mig som den der er bedst til engelsk (jeg tror dog, at det siger mere om deres niveau, end om mit). Vi har to forskellige engelsk lærere, og jeg har heldigvis den gode lærerinde. Den anden lærer snakker eftersigende mere tysk i engelsk timerne end engelsk. Jeg har ikke rigtigt troet på det, indtil jeg her den anden dag, hvor jeg havde en samtale med en veninde fra min årgang. Hun fortalte at de dagen før havde spist pizza og set film i engelsk. Det lyder jo lækkert nok, og jeg spurgte så hvilken film de havde set. "Death Poets Society" var det. Men hun sagde til mig at hun ikke rigtig havde forstået den, og om jeg kunne forklare hvad den handler om, (jeg har nemlig set den et par gange før.) Jeg forklarede - for fair nok - den er måske også lidt svær at forstå på engelsk. Fandt så bare ud af bag efter, at de havde set filmen på tysk. I engelsk timerne! Ej hvor er det typisk. Det siger både noget om tyskerne og deres trang til at synkronisere alle film, og også noget om ham engelsk læreren, som vist hellere skulle have været tysklærer.

Die letzten Sommertage

2007-09-16T21:13:00.000+02:00

Angående et af mine mål for året, kan jeg da lige fortælle at jeg i går, lørdag, var med i mit første 5 km løb (her i Tyskland). For jeg har løbet i DK før, men det er vist ved at være et par år siden... Så jeg var meget stolt over min tid, den var bedre end forventet. Det var dog 26 onde minutter, uden iPod, med rigtig meget solskin, og med nogen irriterende små tøser der hele tiden prøvede at overhæle mig!!! Puha, men nu er det overstået, og jeg er sikker på det ikke er mit sidste løb. Bliver egentlig lidt bidt af det, og når jeg kan løbe sammen med min far og bror (som klarede det på 17 minutter, grr!) synes jeg egentlig det er en glimrende ting at lave med familien.
Om aftenen var jeg i Münster med to venner - vi ville prøve noget andet end disco, og var derfor på/i en klub der hedder "klup". Rigtig fedt, det sted må jeg besøge igen en anden gang!

Der er gået rygter om, at dagen i dag, vil være den sidste sommerdag i Nordrhein-Westfalen. Derfor tog min familie og jeg i dag på udflugt. Nogen gange, når tyskere forklarer mig et eller andet, som jeg ikke forstår i første forsøg (og andet, og tredje, og...), så plejer jeg bare at smile og nikke og lade som om jeg forstår. Det gør det lettest. Så jeg vidste egentlig ikke rigtigt hvad vi skulle i dag. Gåtur, cafe, bjerge, og måske/måske ikke vandresko, var mine stikord. Vi kørte en halv time væk, til et område med "bjerge". Hmm, det kan diskuteres, jeg vil nok mere beskrive det som en skov med dale og "Kamme", som det hedder på tysk. Eftersom at min mor havde rystet på hovedet over, at min far havde taget vandresko med, regnede jeg med at vi ikke skulle gå så langt. Men det vidste sig at være lidt over 5 km. Det var nu også okay. Vi havde jo et mål, om at nå til en café! Vejret var super skønt og skoven var flot. Den café (Gaststätte?) vi kom til, viste sig at være den café alle tyskere ville til i dag. Det var i hvert fald propfyldt. Caféen var et perfekt eksempel på hvilke fordomme mange danskere har om Tyskland: Masser af øl, æblekage, wurst, buttede bardamer/tjenere, mænd med overskæg, ulækker lugt af friture, saltbrød og tyskere med underlige hatte. De fleste tyskere har egentlig fortalt mig, at disse ting for det meste kun forekommer i Bayern, meeen... Nåh ja, mine forældre købte øl, min lillesøster alkoholfri-øl og jeg købte en is, fordi det ville tage alt for lang tid at bestille en latte. Jeg var overbevidst om at turen hjem ikke var ligeså lang (=at der var en smart genvej), men det var ikke tilfældet. Vi gik derfor tilbage igen, og jeg fik en lang snak med Mutti om alle mine spekulationer angående valg af uddannelse næste år, fremtidsplaner osv... Alt i alt en dejlig tur, og resten af dagen i dag har jeg brugt af at læse Harry Potter 6eren færdig på dansk. Havde egentlig sagt, jeg kun ville læse et kapitel pr. dag, men det er ikke muligt, når det er Harry Potter man læser, det havde jeg lige glemt.

"Umgangssprache"

2007-09-14T22:10:00.001+02:00

Endnu en genial side for folk der gerne vil lære tysk (eller tyskere der gerne vil lære engelsk - eigentlich egal...): http://bab.la/de/index.php

Synonymen

2007-09-13T22:03:00.000+02:00

..:: For alle der gerne vil lære tysk, er den her hjemmeside genial: http://synonyme.woxikon.de/

Kaos-caotisch

2007-09-13T06:18:00.000+02:00

I går morges er et meget godt billede på hvordan min familie ofte er. Min lillesøsters cykel var til repration, og derfor lånte hun min da hun skulle i skole, for det er den eneste hun kan passe. Jeg skulle så bruge min mors cykel, og hun skulle bruge min fars cykel (for den kan jeg ikke cykle på, og min far bruger alligevel bilen). Jeg har "maddag" hver onsdag, da jeg først skal møde kl. 10 i skolen, så jeg har tid til at lave maden lige før skole (og så varme den når jeg kommer hjem, her spiser vi varm mad kl. 14 hver dag). Derfor var jeg i køkkenet, da min mor kom styrtende ind og sagde, at nu havde min bror taget min fars cykel, som min mor jo skulle bruge. (For min brors cykel var også i stykker, så derfor han han bare spontant taget en anden cykel, da han var sent på den.) Så nu havde min mor ingen, og hun skulle bruge en, for hun skulle til lægen lige om lidt...!? Så prøvede jeg at køle situationen ned, og sagde hun bare kunne låne min (eller jo egentlig hendes egen), for jeg skulle jo først køre i skole om "2 timer eller sådan". Jeg kan ikke huske hvordan jeg sagde det, men min mor forstod det i hvert fald meget bogstaveligt, og kom altså derfor først hjem efter to timer, og der var klokken 20 min efter jeg skulle have mødt i skolen.
Forsøgt at være planlagt, men funktionerer ikke. Meget typisk herhjemme.
Men jeg tager det ikke så tungt (og gjorde det i hvertfald ikke i går), da jeg i de første to timer havde et meget kompliceret fag i skolen: SoWi, så jeg havde intet problem med at komme for sent i skole, med en undskyldende seddel, til min lærer fra min mor, i den ene hånd.
Tyspisk nok var undervisningen i går meget anderledes. Der var en mand fra et forsikringsselskab, som havde overtaget undervisningen fra min normale lærer. Da jeg kom ind i klassen blev jeg meget overrasket over, at Hr. Bartscher ikke var der, og da den nye herre på hurtigt tysk prøvede at forklare mig hvad der skete, forstod jeg ingenting. Af hvad jeg har forstået, så var herren der, for at træne os i, hvordan vi skal snakke, når vi en gang i fremtiden kommer ud til en arbejdsplads og vil søge praktikplads. Derfor skulle en del af os så holde et foredrag om os selv, på tysk, for klassen. Nå ja, og hvis jeg selv skal sige det, så klarede jeg det ret godt. Det synes den flinke herre heldigvis også. Han lyttede dog ikke så meget til hvad jeg sagde, men mere hvordan jeg sagde det. Kropssprog, udstråling osv. Jeg fandt det egentlig rigtig interessant. Som læsere af denne blog måske også har bemærket, så er jeg vild med detaljer (jeg prøver dog at undlade de fleste detaljer her, da jeg ellers kunne skrive mange sider). Det er ikke rigtigt lige gået op for mig selv før, at det er netop det, jeg finder så spændende ved design (som er noget af det der interesserer mig meget). Men da jeg skulle holde det her foredrag om mig selv i går, og skulle forklare om mine interesser, så var der en rød tråd igennem det hele. Det var egentlig ret fedt, og min egen begejstring gjorde jeg fik ekstremt meget energi og selvtillid til resten af dagen!

Billedet forestiller døren på min værelse. Det er et bekendt "Spruch" i Tyskland - "Vejen er målet" - om jeg er enig, ved jeg ikke rigtigt, men det kan man jo så tænke lidt over.

Nå ja, og så i dag da jeg kom hjem fra skole, lå der på mit værelse en plade chokolade til mig. Fra min broder, der ville sige undskyld for det med cyklen. Hvor er han søøøød :-)

Der rote Faden

2007-09-09T17:13:00.000+02:00

Har haft en sehr schön weekend. Havde lidt nedtur fredag fordi jeg simpelthen syntes mit tysk var så hæsligt, men den her weekend var lige hvad jeg havde brug for. Fredag aften bålede jeg med nogle unge tyskere. En pige fra min årgang havde inviteret mig med. Har ikke snakket så meget med hende, så var lidt spændt på hvordan det ville gå, og hvordan hendes venner var. Det gik heldigvis rigtig godt. Jeg så et stjerneskud for første gang i mit liv, det var ret stort for mig. Mit tysk gik også meget bedre der om aftenen. Det er mere mit niveau at snakke med unge, frem for at sidde i biologi timerne i skolen – for der føler jeg mig virkelig til ingen nytte. Nøj, hvor er det kedeligt. Jeg faldt halvt i søvn i min biologi time i sidste uge, hvilket min lærer opdagede, så fredag skulle han rigtig lige komme med en kommentar: ”Nååh, er du frisk i dag så, hva’?” Jeg er ikke kommet så godt ind på min biologi lærer, og det er jeg ked af, for jeg tror egentlig han er skide dygtig. Der er så meget respekt for lærerne her i Tyskland, og derfor føler jeg mig utrolig slem og uartig, når jeg sommetider glemmer at sige ”De” i stedet siger ”du”, eller hvis jeg roder rundt i grammatikken, ikke forstår de beskeder vi får, eller ikke skriver ned fra tavlen, fordi jeg ikke kan forstå hvad deres krusedulle skrift betyder. Der er heldigvis forskellige lærere, og de fleste er rigtig søde. Er bare ked af det indtryk min biologi lærer nu har fået af hvordan danskere er. Jeg er ikke et godt ekspempel... Undskyld Hr. Nottebaum. (Det er egentlig lidt morsomt med hans efternavn for ”baum” betyder træ, og vi har for tiden om træer i biologi, og ja - det føles som at være med i en Anders And tegneserie, hvor ens navn også har noget at gøre med hvem man er.)

Lørdag var der YFU-treffen i Nordkirchen, en lille by en time væk fra Warendorf. Jeg tror vi var omkring 15-20 unge fra området – udvekslingsstudenter. Fordi vi faktisk er dobbelt så mange, er der også et Tref i dag, - ville ønske jeg også var inviteret der, for det er bare så skønt :) YFU skaber den røde tråd for mig i det her år. Noget af det bedste, for mig personligt, var at møde de unge fra fx Brasilien, Sydafrika og Kina, som aldrig har haft tysk i skolen, og snakker virkelig slemt tysk (forståeligt nok). Det gør at jeg nu ikke føler mig helt så fortabt. Har mødt en sød brasilianer fyr, der også bor i Warendorf. Fik rigtig meget medlidenhed med ham, for han kan virkelig minimalt lidt tysk, og også minimalt lidt engelsk. Puha, så er det altså svært...
Om aftenen var jeg til en koncert i Warendorf, ”Ramasuri Rock Festival”. Næsten alle de skønne unge mennesker fra mit område var der, og det var en super god aften. Igen gik det fantastisk med mit tysk hele aftenen, og jeg er virkelig glad for, at jeg nu kan mærke fremskridt, for det er bare så meget nemmere at snakke med nye folk, når man forstår hvad de siger, og også kan sige lidt selv.
I morges var jeg i kirke med min familie, da min lillesøster har konfirmationsforberedelse, og derfor skulle i kirke med de andre unge i dag. De fleste her er katolikker, men min mor og søskende er evangelister. Jeg har også religionsundervisning i skolen. Overraskende nok, er de fleste af dem jeg snakker godt med også protestantiske. Jeg troede ikke det ville gøre en forskel med religionen, og det kan da også godt være det bare er et tilfælde, men dog alligevel – tankevækkende. Jeg tager hen i kirken igen i aften, med en anden udvekslingsstudent fra min by, en meget energisk pige fra Rumænien. Der er noget ungdoms-koncert halløj, det bliver sikkert ganske godt.
Synes ligesom jeg har fået fornyet energi i den her weekend – det hænger nok sammen med, at jeg har fået snakket så meget med nye folk, det siger vist noget om hvor sundt det er for mig.

Ziele für mein Jahr

2007-09-04T19:45:00.001+02:00

Efter min første uge i Hamborg, med de andre europæiske udvekslingsstudenter, følte jeg mig allerede meget mere moden. Jeg synes der var sket en helt masse for mig, på den uge. Mest pga. de andre unge jeg mødte i Hamborg, og så også alle de ting vi havde gennemgået og snakket om. Og da jeg så kom til Warendorf, og var helt alene, så var det som at starte et nyt liv helt forfra. Farvel til et 16 år gammelt liv i Danmark, og goddag til et nyt liv i Warendorf som kun lige var begyndt. Det var ret underligt at skulle starte sådan helt fra ny med en masse ting, og kunne ikke rigtigt finde ud af hvor jeg skulle starte.
Den første lørdag jeg var her, tog jeg med min familie til Münster, den nærliggende storby. De gav mig et par timer for mig selv, hvor jeg kunne udforske byen og butikkerne. Fair nok, tænkte jeg, men havde lyst til noget at drikke, og fandt så en Starbucks. Jeg endte med at blive siddende på caféen i en time eller sådan. Mistede pludselig al min lyst til at kigge på kæde-butikker, og synes alt det i storbyen virkede så overfladisk. Ville gerne finde et godt og kulturelt og ikke-turistet sted, nogle alternative butikker, og nogle hyggelige caféer. Men var jo alene, og min familie kender ikke Münster så godt, og jeg kunne ikke beskrive hvad det var jeg ledte efter. Noget med noget dybe måske.
Derfor endte jeg med blot at kigge på folk og lave absolut ingenting. Kom til at tænkte på en af infodagene med YFU i Danmark, hvor de bad alle os udvekslingsstudenter om at skrive mål for året. "Lære tysk" var min primære mål, og det var jo klart nok, at det var svært at finde på noget, for jeg vidste ikke hvad det var for et sted jeg kom ned til. Og jeg har det sådan med mål, at jeg kan sørme ikke lide at sætte mig et mål, og så ikke nå det. Det skulle være muligt. Min liste blev meget kort. "Dyrk mere sport, skriv julebrev til tysklærerinde, og ha' et lavere tøjbudget".
Som jeg sad der i Münster, kunne jeg pludselig se hvad det skulle til for. For jeg havde virkelig en følelse af at være gået fuldstændig i stå. Blev nødt til at finde noget konkret at koncentrere mig om, frem for kun at have som mål at "lære sproget og ha' et fedt år!".

Nu er jeg her!!! Og her er hermed min officielle liste (bliver måske længere med tiden):

Vil kunne løbe 10 km i stræk (er allerede begyndt, og er oppe på de 5!)
Blive bedre til at sy (har tilmeldt mig et kursus)
Købe et grimt tysk turistkrus (overvejer lidt om det skal være et krus fra hver storby jeg besøger? Måske)
Blive bedre til at tage fotos (vil tilmelde mig et kursus)
Vil kunne alle de uregelmæssige tyske verber (og der er omkring 150)
Læse Harry Potter 7 på tysk
Lære at stå på rulleskøjter (køber et par i morgen)
Vil skrive et brev til min gamle tysklærerinde til jul (på tysk, selvfølgelig)
Overleve en måned uden mobil (var egentlig ikke et rigtigt mål, men nu hvor jeg har gjort det, synes jeg ligeså godt det kan komme på listen)
Vil finde ud af præcis hvilken uddannelse/skole jeg vil begynde på næste år
Vil kunne spille alle sangene i min lillesøsters begynder-klaverbog (har allerede lært at læse noder - wup wup!)
Vil se Emilie og Tine igen (de skønne piger på billedet :-) )

Infrastruktur Teil 2

2007-09-03T20:35:00.000+02:00

I mit sidste indlæg fortalte jeg glædeligt om infrastrukturen i Tyskland. Den viste sig fra sin dårlige side her i weekenden. En pige fra min storebrors årgang, på min skole, blev fredag aften kørt over af et tog. Og blev dræbt. Jeg forstår ikke hvordan det kan ske, for ved alle de togbaner jeg har set, har der været bomme der går ned når toget kommer. Men det må have været anderledes her. Rygtet siger, at hun ikke opdagede toget, og ikke hørte det. Det er ret uhyggeligt. Nok mest for hendes venner som så det ske. Jeg har dog lidt svært ved at sætte mig ind i det. Ved ikke hvem pigen er, og de andre på min årgang virkede ikke særlig påvirkede af det.

Emneskift. I skolen har jeg størst problemer med matematik. Niveauet her i rigtig højt i forhold til Danmark. Det har gjort, at jeg nu sidder for mig selv i matematik timerne, og laver opgaver fra 7. klasse. Men det er egentlig kun dejligt. Så kan jeg sidde i pausehallen eller kantinen, og det er egentlig meget hyggeligt. Jeg har gjort drikken "varm kakao" populær på min skole. Købte den en af de første dage, og da jeg er blevet ret gode venner med manden der står i kantinen, lavede han den vildt lækker. Med flødeskum og chokoladedrys og mmm, og det har de andre i min årgang set. I starten varmede de kakaoen i mikrobølgeovnen hver gang, men fordi det er blevet så pupulært, har de nu lavet en masse termokander, så det går let og hurtigt. Jeg behøver ikke andet, end at gå ind af døren til kantinen, og når kantine manden ser mig, står der straks kakao til mig. Så føler man sig da hjemme!

Infrastruktur in Deutschland

2007-09-02T19:08:00.000+02:00

Jeg har valgt at min første blog skal handle om tyske toge. Spændende, ja, jeg ved det. Man ser på strækninger på en anden måde her. Da jeg boede i Odense syntes jeg fx at der var rigtig langt til København. 1 time og 20 minutter i tog! Og man skulle over en bro!!! ...Her er det anderledes. Alt hvad man kan nå indenfor tre timer, er egentlig ikke særlig langt væk. Det synes jeg er herligt. Det er også dyrt at køre i tog i Tyskland, men de har så til gengæld rigtig mange forskellige tog-tilbud. Med lidt kloghed og tålmodighed, kan man undgå nogensinde at betale fuld pris for en togrejse. Nogle piger og jeg tog fx til Bielefeld i går, togturen frem og tilbage kostede 5 euro for os hver! (og det er altså en time væk i tog). I efterårsferien kan man i mit bundesland, købe en studiebillet, der gør at man kan køre alt det tog man har lyst til, i to uger i hele Nordrhein-Westfalen for kun 18 euro (135 kr)! Jeg er blevet ret bidt af det der med at rejse, og håber at kunne komme til at rejse en del rundt i løbet af året. Og efter året her også, naturligvis. Har aldrig rigtigt forstået det før, når folk har sagt at de elsker at rejse. Men nu forstår jeg fuldstændig. Og det samme gælder for sprog. Jeg gad ikke rigtigt lære andet end dansk tidligere, men hold da op for en frihed det giver, at kunne snakke andet end dansk og turist engelsk. Har overvejet at begynde på fransk, tage et begynder kursus, men pt. er det vist lidt for meget for mig. For har også fundet ud af hvor svært det er med sprog, og hvor utålmodig jeg er. Må se tiden af, lige nu er tysk det vigtigste.