Prøv at se hvad jeg fandt på et bord i en religionstime. For folk der slet ikke kan tysk, vil jeg ikke have noget imod at oversætte: Anne S. jeg elsker dig. Og så kommer der jo en masse spørgsmål! Først: Er det mig Anne S som der bliver ment?? Og hvem har skrevet det?? Og har vedkommende ment det?? - Jeg kan desværre ikke svare på et eneste.
I den her weekend var jeg til en 18 års fødselsdag ved en tysk fyr i Rüthen, et par timer fra Warendorf. Han var sidste år i Sverige, og jeg har mødt ham og hans udvekslingsstudent (fra Letland) igennem YFU. Det var virkelig en god aften, fordi folkene og musikken der lige var min kop the!! :) Men det bragte desværre en filosofisk/depri søndag med sig. For det første det med, at jeg i det her år møder så mange nye mennesker, for så kort tid. På nogle punkter er det virkelig fantastisk, men når jeg så virkelig møder nogen jeg rigtigt kan lide, synes jeg det er svært altid at skulle skilles, og ikke vide hvornår man ses igen... Og så igen, det med at møde så mange nye mennesker hele tiden: Jeg får på en eller anden måde stress over, at der ikke er nogen der kender mig, og begynder derfor at fortælle om mig selv på en underlig måde, synes jeg. Sætte en masse labels på mig, for at putte mig i en kasse, og sige: "Ja, sådan er jeg! Dén type! Nu kender I mig! Jeg har dé og dé interesser, hører dén og dén musik, kan lide dé og dé ting og bla bla bla", men ofte bliver det der billede, som jeg skaber af mig, mere hvordan jeg egentlig gerne ville være, i forhold til hvordan jeg rigtigt er. For sådan en perfekt, poleret, enkel, politisk korrekt og stilsikker Anne, er jeg jo slet ikke - eller hvad?
...Men egentlig gør det mig ikke noget at have nedture en gang i mellem. Selvom de er der mere end normalt lige for tiden, synes jeg det er så lærerigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar