Jeder Mensch ist auf Hoffnung angewiesen.

Jeg var i et meget underligt humør i går, og besluttede derfor at tage ind til Münster lige efter skole, da jeg havde et kursus derinde om aftenen. Skulle ellers ikke noget specielt andet and at købe lidt julegaver, men tog en tysk bog med, som jeg netop har lånt på biblioteket. Havde sådan lyst til bare at fordybe mig lidt i en anden verden. Efter to timer på Starbucks (ja, det var en god bog), kom der en gammel mand hen til mig. Han spurgte hvorfor jeg sad der med en ordbog og slog ord op sommetider. Forklarede ham så at jeg er dansker, og prøver at lære tysk, fx ved at læse tyske bøger. Det var åbenbart hans stikord, i hvert fald fortalte han så, at han faktisk også rigtig er franskmand, men flyttet til Tyskland - og så var han bare ikke til at stoppe! Han snakkede helt vildt! Om noget med gammel oldnordisk sprog, og en sprogtype i Frankrig, og et foredrag han havde været til om morgenen, og hvad hans sønner talte af forskellige sprog. Puha, min hjerne slog fra, og jeg sad bare og tænkte på hvordan jeg kunne svare igen med et høfligt ”aha”, for at indikere at jeg lyttede. Efter omkring 30 minutter fik jeg dog sagt, at jeg vist også måtte videre. Temaet i mit ”InDesign” kursus den aften, var; farver. Jeg som troede det ikke var et spændende emne! Men jeg har så også fundet ud af, at jeg er meget nem at påvirke med sådan noget. Jeg har pludselig fået så utrolig mange nye interesser, efter jeg er kommet herned, og jeg vil gerne lære noget om dem alle sammen, men det har jeg jo på ingen måde tid til, og derfor bliver det hele lidt overfladisk og uoverskueligt. Kunne godt tænke mig sådan rigtigt at finde ud af hvad der egentlig er mig, og måske snakke med nogen om det, nogen, som der kender mig rigtig godt. Men sådan en person findes der ikke i Tyskland; det synes jeg er svært sommetider.

Jeg fik en post fra min danske familie i tirsdags – 24 pakker til hver dag op til jul! Da jeg fandt ud af hvad det var, begyndte jeg at tude fordi jeg blev så glad og rørt. Så bliver det alligevel lidt dansk-familie-jul her. Jeg troede slet ikke det betød så meget for mig, men det har jeg fundet ud af, at det gør.

Kapitulation

I fredags var jeg til en meget underlig karnevalsfest. De piger jeg var taget med, var helt sikre på der kom en masse unge, for der var gratis adgang. Men nej... Jeg tror vi var de eneste unge (hvis man tæller dansegrupperne fra, som inkluderede en masse små piger). Vi var også de eneste der ikke var klædt ud (vi havde kun en hawaiikrans). Se billederne (tjek den gamle mands røde næse... sødt! :) :) synes jeg) tjek videoen (klik her) og forestil jer, at det der sker i videoen blev gentaget hvert 5. minut i løbet af hele aftenens program. Efter det, så tror jeg i forstår, hvorfor jeg tog hjem efter 3 timer...
Men det var en oplevelse, helt klart, glæder mig nu bare til det "rigtige" karneval i februar, jeg tror det bliver mere noget jeg kan forstå.
Lørdag var nu en rigtig god dag. Jeg er blevet utrolig glad for Münster og synes faktisk byen har nogle super muligheder. I går aftes var jeg så i biografen med to piger. Der er filmfestival i Münster, så vi så sådan en speciel tjekkisk film. Før filmen startede, blev den præsenteret af en mand, som sagde han også havde et lille spil, og han skulle bruge en mand og en kvinde. Jeg meldte mig selvfølgelig! Skulle så stå foran hele salen og læse sådan nogle replikker op. I 5. sætning koksede det for mig, men alligevel lykkedes det én fra publikum, at gætte fra hvilken film at replikkerne kom fra. Så var der gavekort til biografen til mig, manden og personen fra publikum :) Jubii!
... Nårh ja, og det bedste af det hele: Efter filmen tog vi i/på "Gleis 22" (mit yndlingssted i Münster). Jeg tjekkede deres koncert kalender, og i januar så kommer Figurines til Gleis 22!!! Bloglæsere med rigtig god hukkommelse, kan nok huske at jeg så dem i München, men kun i 10 minutter pga. jeg skulle nå et tog, og jeg lovede derefter migselv at jeg SKAL se dem live en gang til. Det er nu muligt! Fantastisk!

Die Pianistin; Anne

Jeg har fundet et rigtig inspirerende stykke i min klaverbog:
"Täglich zwischen drei und vier übe ich auf dem Klavier,
wenn das bleibt, so wie es ist, bin ich bald ein Pianist"
Oversat betyder det cirka:
"Hver dag mellem tre og fire øver jeg på mit klaver,
hvis det bliver (ved) som det er, er jeg snart en pianist"
Nu har jeg helt lyst til at øve hver dag mellem tre og fire! Indtil videre er det kun blevet en gang eller to om ugen, men tror det skal sættes lidt op nu.

Noget af det fede ved at være her, er at jeg pludselig er blevet så kreativ, og har fået så mange idéer, bliver så inspireret, og får lyst til at lære nye ting. Dejligt.

Die negative Seite

Det tre første måneder her er forløbet rimelig smertefrit. Jeg har ikke haft mange nedturer, men i onsdags så kom al min negativitet pludselig frem. Mandag og tirsdag havde ikke været gode dage, og onsdag var helt håbløs. Sådan føltes det i hvert fald - og det skræmmende mig rigtig meget, at jeg pludselig kunne synes det hele så så sort ud... Jeg tror jeg kom til at tænke lidt for meget. Som konsekvens af det, har jeg valgt at lægge e-mail og MSN kontakt lidt på køl. Jeg ved ikke hvor længe. Jeg synes bare jeg kommer til at sidde og drømme lidt for meget når jeg er på nettet, og det giver bagslag.
Men resultatet er blevet godt. Torsdag og fredag har været to rigtig gode dage! Torsdag startede jeg på mit første kursus - "InDesign" i Münster. Det var rigtig fedt! De to timer fløj af sted - det er lige før jeg vil sige, at jeg har fundet min passion, eller i hvert fald en af mine (mange?) passioner. Jeg glæder mig meget til næste torsdag, håber det bliver lige så vellykket.
I går havde vi efter skole et møde om "Karneval". Jeg er trådt ind som frivillig i karnevalsgruppen, og det er lidt af en udfordring, da jeg aldrig har oplevet et karneval før (andet end samba i Aalborg). Første punkt var at finde et tema, og det var svært. Der var ikke nogen, der rigtigt kunne lide nogle af de temaer der var snak om (heller ikke jeg). Så jeg tænkte, at i stedet for bare at acceptere et eller andet halv-dumt tema, ville jeg prøve selv at foreslå noget. Det blev så "nationaliteter". Altså at man klæder sig ud som en typisk franskmand, dansker, svensker, tysker, brasilianer... Der er masser af muligheder, og jeg tror ikke mange vil komme til at se ens ud. De andre var vilde med mit foreslag (overraskede mig, men på den gode måde). Succes!
Og om aftenen tog jeg med de andre udvekslingsstudenter fra byen i "VooDoo" - Warendorfs disco. Mig, min rumænske veninde, og de tre brasilianske fyre. Det var lidt en nødløsning - jeg har ikke hørt meget godt om VooDoo, men vi havde ikke lige andet at tage os til. Det blev alt andet end nederlag. Jeg mødte nogle rigtig søde typer der. Lige sådan nogen jeg har savnet...
I dag er der "Kneipe Festival" i Warendorf. Dvs der er bands i alle caféer, barer og discos hele natten. Er spændt på hvordan det bliver, jeg håber sjovt!

Deep will only bring you down

I weekenden var jeg i Bremen med min Gastmutti og min lillesøster, og vi har besøgt min Gastmuttis søster. Jeg synes det var en god weekend - jeg kan rigtig godt lide min Muttis søster, og jeg følte mig hjemme fra første sekund! Billedet med mig, er mig og så "gademusikanterne" i Bremen, som er fra et kendt eventyr, og det siges at bringe lykke hvis man holder på forbenene ligesom jeg gør her ^^. Og så er der to skilte - et med "Dameparkeringsplads", og et med "Verden", som er en by vi kørte forbi i toget. På et tidspunkt i bilen kørte også forbi et skilt: "Verden - 30 km den vej ->".

Jeg siger aldrig "Mutti" eller "Vater" til min værtsforældre, men har lagt mærke til at jeg alligevel altid omtaler dem som mor og far, når jeg snakker med andre om dem, spøjst.

Kunne godt bruge en at lave lektier med. En anden jeg kunne mødes med hver dag, og gennemgå mine tyske lektier med. Hanna, min lillesøster, sidder hver dag med Vater og laver lektier, og jeg synes bare hun er så flittig! Tror også jeg ville synes det var sjovere at lave mine lektier, hvis jeg havde en at studere med. Synes det er nederen, at der ikke er nogen på mit (lave) niveau. I morgen er der elevsamtaler, og jeg har med vilje ikke givet mine værtsforældre min seddel, for jeg kan ikke se hvad de skal der. Man skriver sig på hvis man vil have en tid, og så kan man snakke med lærerne om hvordan jeg er i timerne, og om mine karaktere osv. Men jeg får jo ikke karaktere i skolen her, og jeg synes ærlig talt ikke mine præstationer i timerne kan bedømmes... Men kom så lige tilfældigvis til at nævne det i dag for mine forældre, at der er "Elternsprechtag" i morgen - og nu vil de også af sted! Det kan jeg ikke forstå, jeg kan ikke se hvad det nytter. Jeg har ikke lyst til at de skal snakke med mine lærere - er det min dårlige samvittighed der snakker?

Abi-partys

I Tyskland hedder deres eksamen i gymnasiet efter 13. klasse Abitur. Altså de laver Abitur. Eller overstår Abitur. Eller gennemfører. Ved ikke lige hvordan det skal oversættes. Men det svarer sådan ca. til vores 3.g prøver i DK. Er i hvert fald mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere. Efter det har tyskerne så gået i gymnasiet i omkring 8-9 år, og tager derfor på party-ferie sammen. Ofte Lloret de Mar. Som vist nok bare er party STEDET for tyskere. Nogen gange tænker de også mere kreativt, og tager andre steder hen, men hvad jeg egentlig ville frem til, er at det er rimelig dyrt, og derfor sparer de i løbet af deres gymnasie tid op. I 13. klasse holder de en fest eller to, hvor de så tjener penge på den måde. Det er super praktisk! De vælger nemlig ofte at holde dem om vinteren, hvor man alligevel ikke har andet at lave. Sådan en aften var det i går. Halloween! Fra gymnasium Laurentianum. De holdte deres Abiparty på sådan en bondegård ude på landet (hvor alle forældre så kører deres unge ud - det er ret sødt). I går var det helt crazy så mange mennesker der var, i forhold til da min skole holdte Abi-party for et par uger siden. Det var simpelthen bare for fuldt, jeg synes det blev for meget. Men mødte heldigvis nogen jeg kunne stå og snakke mere ordentligt med i løbet af aftenen, og det jeg havde derfor en super god aften.
I dag er helligdag, dvs lektie-og-sport-dag for mit vedkommende, tror jeg... Tager i morgen til Bremen med min Gastmutti og min søster, for at besøge min Gastmuttis søster over weekenden.

Har haft lidt problemer med at lære det tyske Umgangssprache, altså deres "slang", for det er ikke noget man lige kan finde i ordbøgerne, og hvis ikke det er ord som man bruger ofte, er det svært at lære. (To hyppige: krigen=få, og pennen=sove) Men som altid hjælper Google mig, så klik her for at se hvad jeg har fundet.

Billedet er fra sidste uge - en aften "nur für Mädchen" og Singstar :)